Trump truer med undergang: USA krakker, hvis I retsforfølger mig

Præsidenten forudser i tv-interview, at fattigdom rammer amerikanerne, hvis han trækkes i retten

Donald Trump er ikke bleg for at rose sig selv i interviewet på Fox News: ''Jeg ved ikke, hvordan I kan finde på at trække en mand i retten, der udfører så fantastisk et arbejde'. Foto: Susan Walsh/AP
Donald Trump er ikke bleg for at rose sig selv i interviewet på Fox News: ''Jeg ved ikke, hvordan I kan finde på at trække en mand i retten, der udfører så fantastisk et arbejde'. Foto: Susan Walsh/AP

Donald Trump var i krigshumør og varslede en kollektiv nedtur for alle amerikanere, da han torsdag fik næsten uimodsagt taletid på den konservative tv-kanal Fox News.

I programmet Fox & Friends, forudså USA's præsident en række ulykker, hvis hans politiske modstandere trækker ham med i den retsproces om ulovlige penge-overførsler, som Trumps eks-advokat Michael Cohen har fedtet sig selv og nu også verdens mest magtfulde statsleder ind i.

- Bliver jeg nogensinde retsforfulgt, vil markederne krakke. Jeg tror, alle vil blive meget fattige, sagde Trump og forudså, at amerikanerne i så fald vil se økonomiske bundskraber-tal uden historisk sidestykke.

Trump har skidt på fingrene
Efter en lille kunstpause, slog Donald Trump derefter koldt vand i blodet på sig selv:

- Jeg ved ikke, hvordan I kan finde på at trække en mand i retten, der udfører så fantastisk et arbejde.

Donald Trump var i trygge hænder hos Ainsley Earhardt, da han torsdag gav den gas i et længere solo-interviewet i programmet Fox & Friends på den konservative tv-kanal Fox News. Foto: AP
Donald Trump var i trygge hænder hos Ainsley Earhardt, da han torsdag gav den gas i et længere solo-interviewet i programmet Fox & Friends på den konservative tv-kanal Fox News. Foto: AP

Donald Trumps udfald skal ses i lyset af, at han for alvor har fået skidt på fingrene efter sin eks-advokat Michael Cohens kovending tirsdag i distriktsretten i New York.

Her erkendte den før så loyale Trump-rådgiver, at have brudt valgkampagne-loven ved at arrangere lyssky penge-overførsler til den tidligere nøgenmodel Karen McDougal og porno-stjernen Stormy Daniels.

De to damers modydelse skulle være at klappe i med deres påståede affærer med Donald Trump, før han gik ind i toppolitik.

Cohen var stik-rend-dreng
Det prekære for Donald Trump er, at Cohen nu under ed fastholder, at betalingerne under valgkampen i 2016 var bestilt af præsident-kandidaten selv.

Donald Trump beskriver nu sin skandaliserede tidligere juridiske rådgiver, Michael Cohen, som en mand, han ikke havde meget med at gøre og som en simpel 'stik-i-rend-dreng'. Foto; AP
Donald Trump beskriver nu sin skandaliserede tidligere juridiske rådgiver, Michael Cohen, som en mand, han ikke havde meget med at gøre og som en simpel 'stik-i-rend-dreng'. Foto; AP

Michael Cohens beslutning om at udlevere ham mod at få en mildere straf, end han oprindelig kunne forvente, kastede også en syrlig bemærkning af sig.

- Det burde næsten være kriminelt. Det er ikke fair, at bagtale andre - fortælle løgne - og gå fra at stå til 10 års fængsel og til næsten at være nationalhelte, mente Donald Trump, som sarkastisk forestiller sig, at der bliver rejst statuer til de menneskers ære.

Præsidenten havde over tv-seerne travlt med at nedtone Michael Cohens betydning. Han beskrev ham som en stik-i-rend-dreng, som han ikke 'var så meget sammen med'.

***

Trump giver topkarakter til sig selv

Donald Trump i selskab med sin hustru Melania. I Fox-interviewet skamroser han hendes som en storartet og fantastisk kvinde. Foto: Evan Vucci/AP
Donald Trump i selskab med sin hustru Melania. I Fox-interviewet skamroser han hendes som en storartet og fantastisk kvinde. Foto: Evan Vucci/AP

Fox News-værten Ainsley Earhardt gav præsidenten god mulighed for at rose sig selv.

Donald Trump gav sig selv et 'A-plus' svarende til topkarakteren 12 i Danmark.

Han tog blandt meget andet æren for, at USA's økonomi er 'bedre end nogensinde', og at der er indført skatte-sænkninger og en skærpet immigrations-kurs.

For en god ordens skyld sluttede Donald Trump af med at affærdige de skeptikere, der forudser, at han står foran nederlag ved næsten præsidentvalg.

'Jeg har altid vundet. Det var kontroversielt, da jeg stillede op, og alligevel vandt jeg, og nu klarer landet sig bedre end nogensinde.

Donald Trump har selv afvist, at han skulle være i problemer efter den tidligere advokats indrømmelser. Han kalder det stadig en heksejagt. Foto: AP Politik - 22. aug. 2018 - kl. 15:16 Trump dolket af en af sine nærmeste: - Det er slemt

Politik - 22. aug. 2018 - kl. 08:50 Forstå sagen: Det har Trumps eks-advokat erkendt i retten

1131 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere