Trump truer Saudi-Arabien: - Forfærdeligt og ulækkert

USA forsøger at komme til bunds i sag om journalist, der er forsvundet efter besøg på saudiarabisk konsulat

Præsident Trump mødte den saudi-arabiske kronprins, Mohammed bin Salman, i det ovale kontor, da USA fik en kæmpe odrer på at levere militærudstyr til kongeriget.
Foto: Kevin Dietsch/AP Images
Præsident Trump mødte den saudi-arabiske kronprins, Mohammed bin Salman, i det ovale kontor, da USA fik en kæmpe odrer på at levere militærudstyr til kongeriget. Foto: Kevin Dietsch/AP Images

Det får alvorlige følger, hvis det kommer frem, at Saudi-Arabien har dræbt en journalist, der er meldt savnet i Tyrkiet.

Det lover USA's præsident, Donald Trump, i programmet "60 Minutes" på den amerikanske tv-station CBS.

Her bliver Trump spurgt ind til sagen om den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi, der ikke er set, siden han gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul tidligere på måneden.

Se også: Medie: Forsvundet journalist optog sin egen død med smartwatch

Tyrkiske embedsfolk påstår, at journalisten blev slået ihjel på konsulatet.

Her ses den saudi-arabiske journalist Jamal Khashoggi gå ind på ambassaden i Tyrkiet, for at få godkendt sit ægteskab med hans nye kone. Han er ikke blevet set siden.
Her ses den saudi-arabiske journalist Jamal Khashoggi gå ind på ambassaden i Tyrkiet, for at få godkendt sit ægteskab med hans nye kone. Han er ikke blevet set siden.

Dansk ekspert: Folk forsvinder for et godt ord

Efter de angiveligt voldsomme begivenheder, der i sidste uge udspillede sig på det saudiarabiske konsulent i Istanbul, har tyrkiske myndigheder lækket en overraskende mængde af oplysninger og videoer om forløbet.

- Først og fremmest vil Tyrkiet signalere, at landet ikke har noget at gøre med journalisten Jamal Khashoggis forsvinden, forklarer Mellemøsteksperten Helle Lykke Nielsen, lektor og Ph.d. ved Center for Mellemøststudier under Syddansk Universitet.

Hun siger til Ekstra Bladet, at begivenhederne blandt andet skal ses i sammenhæng med den kolde krig, som eksisterer mellem regionens to stormagter, Iran og Saudi-Arabien.

I denne konflikt har regionens stormagt, Tyrkiet, taget Irans parti for eksempel i spørgsmålet om sanktionerne mod Iran.

- Og er man venner med Iran, så er man uvenner med Saudi-Arabien. Det er en krigserklæring, siger eksperten.

Hun forklarer, at Tyrkiet og Saudi-Arabien også er på kant med hinanden om krigene i Syrien og Yemen, samt i forhold til golfstaten Qatar, som Saudi-Arabien forsøger at isolerere med en påstand om, at det lille olieland støtter terrorisme.

- Hvis det billede, som hidtil tegner sig, ellers viser at holde stik, kunne man godt forestille sig, at det ikke er helt tilfældigt, når Saudi-Arabien har valgt at lade en sådan aktion foregå på tyrkisk jord, understreger Helle Lykke Nielsen.

Hun erindrer ikke tilfælde, hvor saudiarabiske agenter har optrådt så brutalt i udlandet, som det efter det oplyste har været tilfældet i Istanbul.

- Men det nye styre under kong Salman optræder særdeles håndfast overfor modstandere, som det generelt er tilfældet i Mellemøsten. Dem, der kritiserer de siddende regimer, lever livet farligt. De forsvinder for et godt ord.

Saudi-Arabien nægter at have noget med Khashoggis forsvinden at gøre og kalder beskyldningerne "grundløse".

- Vi vil nå til bunds i den her sag, og der vil være en alvorlig straf (hvis Saudi-Arabien har dræbt Khashoggi, red.). Vi vil blive meget oprørte og vrede, hvis det er tilfældet, siger Trump i interviewet, som man kan se dele af på CBS' hjemmeside.

- Der er meget på spil, og måske særligt fordi det er en journalist. Der er noget rigtig forfærdeligt og ulækkert ved det, lyder det videre fra præsidenten.

Han kommer ikke ind på, hvad en passende sanktion vil være. Men han afviser at annullere en enorm ordre på salg af militærudstyr til Saudi-Arabien.

- Alle i verden ville have den ordre. Rusland ville have den, Kina ville have den, vi ville have den. Og vi fik det hele, hver eneste del af den.

- Jeg vil ikke bringe job i fare. Jeg vil ikke miste sådan en ordre. Der er andre måder at straffe på, siger Trump.

Præsidenten forventer, at der "inden for en nær fremtid" vil komme et svar på, hvad der er sket med Jamal Khashoggi.

Se også: Avis: Konsulat fjernede optagelser efter muligt journalistdrab

93 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere