Annonce:
Annonce:

Trump truer Tyrkiet med økonomisk ruin

Både Tyrkiet og de kurdiske styrker rådes til at holde sig i ro efter USA's tilbagetrækning fra Syrien

Tyrkiets præsident  Recep Tayyip Erdogan og den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: ADEM ALTAN og SAUL LOEB / AFP
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan og den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: ADEM ALTAN og SAUL LOEB / AFP
Annonce:
Følg Politik

USA's præsident, Donald Trump, advarer både Tyrkiet og de kurdiske styrker i Syrien mod at angribe eller provokere hinanden, når de sidste amerikanske soldater har forladt Syrien.

Det vil ifølge Trump få alvorlige konsekvenser for Tyrkiet, hvis landets militær indleder en offensiv mod kurdiske styrker i kølvandet af den bebudede amerikanske tilbagetrækning

- Vil ødelægge Tyrkiet økonomisk, hvis de rammer kurdere, skriver han i et tweet sent søndag aften dansk tid.

Trump opfordrer samtidig kurdiske styrker til ikke at tirre Tyrkiet.

- På samme måde ønsker (jeg, red.) ikke, at kurderne provokerer Tyrkiet, skriver han.

Donald Trump meddelte overraskende i december, at USA's soldater i Syrien skal trækkes hjem, fordi missionen med at nedkæmpe Islamisk Stat (IS) i det krigshærgede land er fuldført.

Annonce:

USA har i kampen mod Islamisk Stat allieret sig med særligt den kurdiske milits YPG i det nordlige Syrien.

Tyrkiet hævder, at YPG arbejder sammen med den tyrkisk-kurdiske organisation PKK, der i Ankara regnes som en terrororganisation.

Det er endnu uklart, hvornår hjemsendelsen af de omkring 2000 udsendte amerikanske soldater i Syrien indledes.

I begyndelsen af januar sagde Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, at man havde visse betingelser til særligt Tyrkiet.

Tyrkiet skal sikre, at 'de syriske oppositionsstyrker, der har kæmpet sammen med os, ikke bringes i fare', påpegede han blandt andet.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, sagde lørdag, at han er overbevist om, at USA og Tyrkiet kan indgå en aftale om at beskytte de kurdiske styrker i Syrien.

- Vi er overbeviste om, at vi kan opnå et resultat, der sikrer to ting: at beskytte tyrkerne mod terrortrusler og forhindre væsentlig risiko mod dem, der ikke udgør en terrortrussel mod Tyrkiet, sagde Pompeo i forbindelse med et besøg i De Forenede Arabiske Emirater.

Han uddybede ikke, hvordan parterne vil sikre beskyttelse af de kurdiske styrker.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: