Trump trumfer Mexico: Vi 'aftalte' aflysning

Der er ingen grund til at mødes, før Mexico viser USA respekt, siger præsident Trump kun få timer efter, naboernes præsident meldte ud, at hans folk selv har afvist at dukke op til det planlagte møde de to imellem

- Mexicos præsident og jeg har aftalt at aflyse vores planlagte møde i næste uge, sagde Trump under sit besøg i Philadelphia. (Video: AP)

'Her til morgen (amerikansk tid red.) har vi informeret Det Hvide Hus om, at vi ikke vil dukke op til det planlagte møde med Donald Trump på tirsdag'.

Sådan skrev Mexicos præsident Enrique Peña Nieto på Twitter sent torsdag eftermiddag.

Udmeldingen kom, efter Donald Trump onsdag underskrev det dekret, der beordrer igangsættelsen af arbejdet med at opføre den meget omtalte mur ved grænsen, og samtidig gjorde det klart, at han fortsat agter at lade Mexico betale for muren.

- Vi begynder en øjeblikkelig konstruktion af en grænsemur. Denne mur vil også hjælpe Mexico med ulovlig immigration fra USA. Vi får de kriminelle ud. Dagene, hvor de kunne blive i vores lande, er ovre, sagde Trump.

Mexicos præsident Enrique Pena Nieto og Donald Trump mødtes i august. (Foto: AP) Politik - 26. jan. 2017 - kl. 18:09 Mexicos præsident aflyser møde med Trump

Trump: 'Vi aftalte aflysning'
Kun få timer efter præsidentens udmelding, kom Trump så med sin version. Det skete under et besøg i Philadelphia - det første besøg uden for Washington siden hans indsætteælse fredag.

- Mexicos præsident og jeg har aftalt at aflyse vores planlagte møde i næste uge, sagde Trump og tilføjede slet truende:

- Medmindre Mexico behandler USA ordentligt, med respekt.

Dermed modsiger Trump Enrique Peña Nietos første version; at Mexico selv tog kontakt til Det Hvide Hus for at aflyse mødet.

Trump ankom torsdag aften dansk tid til Philadelphia, hvor han blev mødt af demonstranter i tusindtal. (Video: AP)
Trump ankom torsdag aften dansk tid til Philadelphia, hvor han blev mødt af demonstranter i tusindtal. (Video: AP)

Nægter at betale
Selv sagde Enrique Pena Nieto onsdag, at han 'ikke tror på mure'.

- Jeg har sagt dette gentagende gange; Mexico betaler ikke for nogen mur, lød den totale afvisning af Trumps illusion om en mexicansk finansieret mur.

Samtidig oplyste han, at han har beordret myndighederne at øge beskyttelsen af mexicanske statsborgere og immigranter.

- Jeg har bedt udenrigsministeren om at forstærke de beskyttende foranstaltninger vedrørende vores borgere, lød det fra præsident Enrique Peña Nieto.

Den planlagte mur har en anslået pris på omkring 10 milliarder dollars.

1 af 2 
2 af 2 
743 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere