Trump trumfet: Debattens outsider blev nattens vinder

Hun var debattens outsider og bliver aldrig ansat hos Trump. Alligevel blev hun vinder af den tre timer lange debat i USA

Carly Fiorina fik et af aftenens store bifald, da hun satte Trump på plads. (Video: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Hun kom med som den sidste. Reddet på målstregen af de seneste meningsmålinger, og blev altså præsidentkandidat nr. 11 til nattens politiske debat.

Tre timer efter den verbale kamp på ord og holdninger gik i gang, stod 61-årige Carly Fiorina, tidligere Hewlet-Packard direktør, så som aftenens klare sejrskvinde.

- Der var ingen kandidater, som faldt igennem, alle fik lov at komme til orde og ingen gjorde det frygteligt. Men Carly Fiorina var meget stærk og gjorde en meget god figur, lyder den overordnede vurdering fra politisk analytiker og skribent for Sabatos Chrystal Ball, Geoffrey Skelley, til Ekstra Bladet.

(Foto: AP) Politik - 17. sep. 2015 - kl. 05:40 Trump blev sat på plads under debat  

Havde svar på alt
Den 61-årige Carly Fiorina var eneste kvinde i det resterende 10 mand store felt. Men selvom hun lå nederst på 'point' med blot 3 % - og langt op til Donald Trumps 32 skyhøje % - vil hun uden tvivl have løftet det tal, når de næste målinger bliver offentliggjort.

- Hun var en af de tre outsidere, der var med i hovedfeltet, men hun havde modsat mange af de andre, fuldstændige svar, imponerede med specifikke detaljer og blev bragt ind i flere diskussioner. Hun havde klare svar på alt, lyder reaktionen fra Skelley, der også er ansat ved det politiske fakultet på Universitetet i Virginia.

Han udråber desuden senator i Texas Ted Cruz, som aftenens anden vinder. Trods hans mere konservative politik vurderes han mest klar i mæglet til at servere sine budskaber.

Se også: Total Trump-attack i nat
Se også: Kvinde maler Donald Trump med sit menstruationsblod

Intet Trump kunne gøre
Anderledes betragter han de to talmæssige frontløbere, Ben Carson og Donald Trumps indsats, selvom de har ligget højest i målingerne.

- Carson gjorde det fint, men han skinnede ikke igennem. Det var heller ikke fordi, Trump gjorde det skidt. Men han brændte omvendt heller ikke igennem med stærke svar. Til gengæld tog han nogle slag - særligt fra netop Fiorina. Han forsøgte at rette op på det, men det lykkedes ikke helt.

Skelley henviser til Fiorina og Trumps seneste fejde, hvor ejendomsmastodonten har kritiseret den tidligere HP-direktørs udseende. I nat gav hun så igen og blev belønnet med et af aftenens store bifald.

Mary Margaret Bannister inspicerer den amerikanske valgkamps mest omtalte hår. (Foto: AP) Politik - 28. aug. 2015 - kl. 06:52 Trump: Se, mit hår er ægte!

- Jeg synes faktisk, hun har et meget smukt ansigt og er en meget smuk kvinde, forsøgte Donald Trump at redde situationen - men her kom ingen klapsalver.

- Det er umuligt for Trump at gøre noget i den situation. Han kan næsten ikke se godt ud uanset, hvad han gør, siger Skelley.

Mere end en gang gik de forretningsfolk i clinch med hinanden på scenen i Californien. Var det ikke om deres individuelle bedrifter som forretningsfolk, så om deres forskellige håndtering af Vladimir Putin eller immigrations-spørgsmålet.

Det var nu ikke kun The Donald som Carly Fiorina lod sin skarpslebne tunge smælde mod.

Se også: Trump efter menstruations-sviner: Stadig favorit  

Bliver ikke ansat hos Trump
Sin kvindelige demokratiske modkandidat, Hillary Clinton, fik mere end en opsang med undervejs. Fiorina undlod bl.a. ikke at nævne den betændte email-gate og Benghazi-sagen.   

- Fru Clinton. At flyve rundt i verden er en aktivitet. Det er ikke en bedrift i sig selv, sagde Carly Fiorina, der også formåede at vise stærke følelser undervejs.

Noget som netop Hillary Clinton ofte bliver kritiseret for ikke at besidde.

- Min mand og jeg har oplevet at begrave vores barn, som vi mistede pga. et narkomisbrug, erklærede hun, da debatten faldt på legaliseringen af marihuana.

Mere rørstrømsk blev hun dog ikke, end at hun flere gange fik efterladt et par hårde slag mod feltets generelt hårdtslående provokatør, som forsøgte at give lige så meget igen.

- Carly Fiorina har ført HP ind i en af de værste skandaler, som de stadig lider under. Hun vil i hvert fald ikke kunne lede nogle af mine firmaer. Det kan jeg sige, fyrede Trump de verbale slag retur.

Om Carly Fiorinias tager sin egen stille hævn ved at stjæle det forventede spring i meningsmålingerne fra netop Donald Trumps støtter, vil tiden vise.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
13 kommentarer
Vis kommentarer