Trump udelukker helt medie

Bloomberg News vil ikke undersøge demokratiske kandidater og får derfor ikke adgang til Trump-møder

Farvel Bloomberg News. Foto: Ritzau Scanpix/Joe Raedle
Farvel Bloomberg News. Foto: Ritzau Scanpix/Joe Raedle

Journalister fra Bloomberg News skal ikke håbe på presseakkreditering til Donald Trumps vælgermøder frem mod præsidentvalget i 2020.

Det meddeler præsidentens kampagneleder, Brad Parscale. Det skriver flere internationale medier, blandt andet The New York Times.

Ejeren af nyhedsbureauet er den tidligere borgmester i New York Michael Bloomberg.

Anti-regerings demonstrerer ved Chater Garden i Hong Kong. Foto: Leah Milis via Reuters Samfund Kina udelukker USA fra besøg i Hongkong

I slutningen af november annoncerede han officielt, at han vil være Demokraternes præsidentkandidat.

Samtidig offentliggjorde Bloomberg News ifølge nyhedsbureauet AFP nye retningslinjer, som fastslog, at mediet ikke ville undersøge andre demokratiske kandidaters familier eller fonde, da man i forvejen havde den politik for ejeren, Michael Bloomberg.

Mediet ville dog fortsat offentliggøre citathistorier af undersøgende artikler fra andre medier om både Bloomberg og andre kandidater.

Arkivfoto: Tom Brenner/Ritzau Scanpix Politik Trumps hold afviser at deltage i høring i rigsretsproces

Og man ville fortsat dække Trump med undersøgende journalistik, da han sidder på magten, lød det.

Den politik bryder Trumps kampagneleder sig ikke om.

- Bloomberg News har erklæret, at det ikke vil undersøge dets chef eller hans demokratiske konkurrenter, hvoraf flere sidder i en vigtig offentlig position. Men det vil fortsætte med kritisk journalistik om præsident Trump, siger Brad Parscale i en meddelelse ifølge The Guardian.

- Siden de åbent har tilkendegivet deres partiskhed, vil Trump-kampagnen ikke længere give presseakkreditering til repræsentanter for Bloomberg News til vælgermøder eller andre kampagnebegivenheder.

Et stort portræt følger statsministeren i de første måneder. Den nostalgiske linje ligner en bevidst strategi ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator. Foto: Jonas Olufson Dansk politik Qvortrup om portræt af Mette F.: Fremstiller sig som Aalborg-pigen

I forhold til enkeltinterview og andre henvendelser vil Trump-kampagnen tage stilling fra sag til sag.

Bloomberg News har selv afvist at være partisk i den journalistiske dækning af Trump. Mediet mener, at man har dækket præsidenten på fair vis, skriver The Guardian.

Politik Avis: Kina vil have USA til at fjerne alle toldsatser

Christian Kjær beder Donald Trump om at give turistvisum til sin kones niece, så hun kan komme på ferie på De Vestindiske Øer Foto:Bo Nymann Danske kendte Christian Kjær tigger Trump om hjælp

Grønland og Arktis har høj prioritet hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Samfund Ny rapport: Her er den største trussel mod Danmark

208 kommentarer
Vis kommentarer