Trump udvandrer på møde

Præsidenten og topdemokrater kom onsdag tilsyneladende ikke nærmere en løsning på den fastkørte budgetkrise

USA's præsident, Donald Trump, udvandrede onsdag fra et møde med topdemokraterne Nancy Pelosi og Chuck Schumer.

På mødet skulle parterne forsøge at blive enige om en løsning på den fastkørte budgetkrise.

Præsidenten kalder på Twitter mødet for "spild af tid".

- Har lige forladt mødet med Chuck og Nancy - et totalt spild af tid, skriver han og tilføjer:

- Jeg spurgte, hvad der ville ske om 30 dage, hvis jeg hurtigt åbner tingene op. Vil I så godkende et forslag om grænsesikkerhed, som omfatter en stålbarriere? Nancy sagde nej. Jeg sagde farvel, intet andet vil fungere.

Raserianfald
De to demokrater kalder præsidentens udfald et 'raserianfald'. De siger, at mødet blev afbrudt, da de afviste at godkende finansiering af den omstridte grænsemur.

- Vi har igen set et raserianfald, fordi han ikke fik sin vilje. Det er trist og uheldigt, siger Chuck Schumer.

- Vi vil gerne finde en løsning. Vi tror på grænsesikkerhed. Vi har forskellige holdninger, tilføjer han.

Sammenbruddet i forhandlingerne kan øge sandsynligheden for, at præsidenten vil erklære en national krisesituation.

Det kan gøre det muligt for præsidenten af bygge muren, selv om Kongressen ikke godkender hans krav om at få 5,7 milliarder dollar øremærket til projektet.

858 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere