Trump udvider omstridt forbud: Disse lande er nye på listen

Statsborgere fra otte nationer rammes af præsident Trumps indrejseforbud

USA's præsident Donald Trump. Foto: AP
USA's præsident Donald Trump. Foto: AP

USA vil forbyde indrejse for borgere fra otte lande i Mellemøsten, Afrika, Asien og Sydamerika. Det oplyser præsident Donald Trump søndag.

De nye regler rammer statsborgere fra Iran, Libyen, Nordkorea, Somalia, Syrien, Tchad, Venezuela og Yemen og gælder fra 18. oktober.

Nordkorea, Venezuela og Tchad er nye lande på listen.

Tidligere var indrejseforbuddet kun rettet mod lande med overvejende muslimske befolkninger. Med tilføjelsen af Nordkorea og Venezuela har Trump udvidet forbuddet.

- Som præsident er jeg nødt til at beskytte USA og dets befolknings, står der blandt andet i dekretet, som præsident Trump underskrev søndag.

Mens nogle lande - blandt andet Syrien - er omfattet af et totalforbud, bliver indbyggere fra andre lande kun delvist ramt.

Det gælder blandt andet Venezuela, hvor forbuddet umiddelbart kun er rettet mod embedsfolk og deres familier, skriver Associated Press.

Ifølge dekretet gælder de nye regler ikke personer, der allerede har et visum.

Trumps kontroversielle forbud mod indrejse for statsborgere fra seks muslimske lande udløber søndag efter at have været gældende i 90 dage.

Det tidligere indrejseforbud gjaldt også borgere fra Sudan, men det afrikanske land er nu slettet fra listen.

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere