Trump: Valget handler om mig

I nat holdt præsident Donald Trump sit sidste valgmøde forud for midtvejsvalget

Hvad er midtvejsvalget for en størrelse, og hvad kommer det til at betyde for Trump og for Danmark? Anders Agner fra Kongressen.com forklarer her (Producer: Martin Lorentsen)

USA's præsident, Donald Trump, har sat sig selv i centrum, når han er på farten for at føre valgkamp for republikanerne.

Trump, der mandag holdt valgmøder i tre delstater, siger, at midtvejsvalget på mange måder skal ses som en afstemning om ham som præsident.

- På en måde handler valget om mig. I er nødt til at gå ud og stemme, siger Trump ved et tætpakket valgmøde i Ohio.

Han siger, at valget mellem demokraterne og republikanerne er soleklart.

- En stemme på republikanerne er en stemme for at fortsætte vores enestående velstand, siger Trump, mens han tegner et dystert billede af alternativet.

- En stemme på demokraterne vil udløse et socialistisk mareridt for vort land.

Trump siger, at midtvejsvalget handler om fortsat velstand eller et socialistisk mareridt. Foto: AP
Trump siger, at midtvejsvalget handler om fortsat velstand eller et socialistisk mareridt. Foto: AP
 

Republikanerne har forud for midtvejsvalget flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Ifølge meningsmålingerne står demokraterne til at få flertal i Repræsentanternes Hus.

Meget skrøbeligt
Trump mener, at det vil sætte hans politiske dagsorden under pres.

- Det hele er meget skrøbeligt. Alt det, jeg har fortalt jer, kan blive rullet tilbage og ændret af demokraterne, hvis de vinder, siger han.

Trump har den sidste uge turneret USA på kryds og tværs i Air Force One. Hans sidste valgmøde blev sent mandag lokal tid afholdt i Cape Girardeau i Missouri.

Fox News-stjernen Sean Hannity hylder præsident Trump fra podiet i Missouri. Foto: AP
Fox News-stjernen Sean Hannity hylder præsident Trump fra podiet i Missouri. Foto: AP

Og som et festligt punktum på sin hæsblæsende kampagne havde han på scenen selskab af de konservative mediestjerner Sean Hannity og Rush Limbaugh samt sangeren Lee Greenwood.

Meget tyder på, at deltagelsen ved dette års midtvejsvalg kommer til at sætte rekord.

Rekord-deltagelse
Ifølge en analyse i New York Times viser omfanget af den tidlige stemmeafgivelse, at mellem 45 og 50 procent af de amerikanske vælgere vil deltage ved dette valg.

Det er en betydeligt højere valgdeltagelsen end ved midtvejsvalget for fire år siden, hvor kun 37 procent stemte.

Midtvejsvalgene har altid en lavere deltagelse end præsidentvalgene, hvor stemmedeltagelsen ligger over 50 procent.

Tirsdag holder EKstra Bladet et stort midtvejsvalgarrangement. Hør hvordan du kommer med her

424 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere