Trump vil tale på årsdag for stormløb mod Kongressen

Trump vil drøfte stormløbet mod Kongressen 6. januar - men fra sit hjem i Florida, ikke i Kongressen

Med Trump-flag i hænderne og Trump-kasketter på hovedet indtog et stort antal mennesker USA's kongres 6. januar i år, da politikerne var i gang med den formelle godkendelse af Joe Bidens sejr ved præsidentvalget. På årsdagen vil tidligere præsident Donald Trump tale om begivenhederne den dag. Arkivfoto: John Minchillo/Ritzau Scanpix
Med Trump-flag i hænderne og Trump-kasketter på hovedet indtog et stort antal mennesker USA's kongres 6. januar i år, da politikerne var i gang med den formelle godkendelse af Joe Bidens sejr ved præsidentvalget. På årsdagen vil tidligere præsident Donald Trump tale om begivenhederne den dag. Arkivfoto: John Minchillo/Ritzau Scanpix
Følg Politik

USA's tidligere præsident Donald Trump vil holde en pressekonference på årsdagen for stormløbet mod USA's kongres 6. januar.

Det meddeler han tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump siger, at han vil drøfte begivenhederne den dag, hvor uromagere indtog kongresbygningen efter at have hørt ham tale uden for Det Hvide Hus.

Pressemødet vil finde sted på hans feriested i Florida, hvor han også har bosat sig, efter at han flyttede ud af Det Hvide Hus i januar.

I meddelelsen gentager Trump sin falske påstand om, at han er valgets reelle vinder.

Trump beskyldes af især demokratiske politikere, men også af mange af sine egne republikanske partifæller, for at have opildnet til stormløbet.

Artiklen fortsætter ...

Sådan angreb Trump-støtter Kongressen

Sådan angreb Trump-støtter Kongressen 6. januar 2021

I sin tale 6. januar sagde Trump, at han aldrig vil erkende sit valgnederlag ved præsidentvalget i november 2020. Inden hans tilhængere drog til kongresbygningen, opfordrede han dem til at 'slås som ind i helvede'.

I Kongressen var politikerne i gang med den formelle godkendelse af Joe Bidens valgsejr. Men processen blev afbrudt, da et stort antal mennesker pressede sig vej gennem politiets afspærringer og videre ind i bygningen.

Politikerne måtte bringes i sikkerhed, mens Kongressens overvældede politistyrke forsøgte at holde demonstranterne væk fra kammeret.

Fire mennesker døde i forbindelse med uroligheder, heriblandt en kvinde, der blev skudt af politiet.

Hundredvis af mennesker, blandt dem også flere hundrede politifolk, blev kvæstet i løbet af de timelange uroligheder.

Dagen efter døde en betjent af et hjertestop, men det er uklart, om det havde direkte forbindelse til optøjerne. Fire betjente har siden begået selvmord.

Over 700 mennesker er blevet anholdt i forbindelse med stormløbet.

Kongressen har nedsat et udvalg, der gransker begivenhederne den 6. januar, herunder også hvad Trump sagde og gjorde den dag samt hans forsøg på at ændre på valgresultatet.

Udvalget har bedt om at få udleveret mails og andre dokumenter fra den sidste tid af Trumps præsidentperiode. Trump har forsøgt at forhindre det ved at henvise til fortrolighed.

Tidligere på måneden afviste en føderal domstol hans anmodning om ikke at udlevere dokumenterne til undersøgelsesudvalget.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.