Trumps advokat vil blokere krav om skattepapirer

Advokat kalder Trumps skatteoplysninger for private og mener ikke, der er hjemmel for offentliggørelse.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

En af Donald Trumps advokater har bedt USA's finansministerium om at blokere Demokraternes anmodning om Trumps skattepapirer.

Advokaten, William Consovoy, kalder papirerne for "privat information", som det amerikanske skattevæsen, IRS, der hører ind under finansministeriet, rent juridisk ikke kan oplyse, skriver nyhedsbureauet dpa.

Udmeldingen kommer, efter Demokraterne torsdag krævede, at de amerikanske skattemyndigheder udleverer Donald Trumps selvangivelser.

Det sker, fordi man vil undersøge, hvorvidt præsidenten havde finansielle og økonomiske interessekonflikter i forbindelse med forretningsaftaler i Rusland, skriver CNN.

Fredag kaldte Det Hvide Hus' talskvinde, Sarah Sanders, det for et et "politisk spil" fra Demokraternes side.

Og Trump-administrationen "er ikke interesseret i at deltage i det politiske spil, som Demokraterne i Kongressen tydeligvis vil bruge deres tid på", sagde hun ifølge nyhedsbureauet AP.

Det er det demokratiske kongresmedlem Richard Neal, der har sendt en formel forespørgsel til IRS, hvori han beder om Trumps skattepapirer for årene 2013 til 2018.

Demokraten har givet myndighederne en frist til 10. april.

Neal har, efter at Demokraterne vandt midtvejsvalget i 2018 og siden overtog flertallet i Repræsentanternes Hus, været formand for finansudvalget.

Det er første gang i mere end 45 år, at Kongressen har lavet sådan en forespørgsel.

Donald Trump var under valgkampen i 2016 den første præsidentkandidat i moderne politisk historie i USA, der ikke ville offentliggøre sine skattepapirer.

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere