Trumps lortehul-kommentar chokerer: - Det er jo ulækkert!

En Donald Trump-kommentar har igen, igen trukket overskrifter. Denne gang langer han ud efter lorthul-lande, mens nordmændene får ros

Mødet med Erna Solberg har tilsyneladende givet Donald Trump gode ideer (TV: AP)

- Hvorfor lader vi alle de folk fra lortehul-lande komme her?

Sådan sagde Donald Trump ifølge Washington Post, da de såkaldte 'lawmakers' mødtes med præsidenten i Det ovale kontor i Det Hvide Hus torsdag.

Emnet var det såkaldte DACA-program, der skal beskytte immigranter fra Haiti, El Salvador og afrikanske lande, men den var Donald Trump ikke ret begejstret for.

I stedet foreslår han, at USA skulle hente mange immigranter ind fra lande som Norge, som præsidenten havde besøg fra onsdag, hvor Erna Solberg var et smut forbi Det Hvide Hus.

- Hvorfor har vi brug for flere folk fra Haiti. Tag dem ud, sagde Donald Trump angiveligt også på mødet.

Det Hvide Hus har endnu ikke reageret på de mange historier om præsidentens chokerende kommentar, men talsmand Raj Shah har indtil videre sagt følgende:

- Nogle politikere fra Washington vælger at kæmpe for fremmede land, men præsident Trump vil altid kæmpe for det amerikanske folk, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Ulækkert
Flere amerikanske politikere med haitiansk baggrund har efterfølgende reageret kraftigt på præsidentens kommentar.

- Det er ulækkert. Åh min Gud, åh min Jesus. Jeg ved ikke, hvordan det kan blive meget værre. Det her er meget alarmerende. Vi ved, at han ikke er præsidentiel, men det her er meget lavt, lyder det fra byrådsmedlem Miami, Alix Desulme.

Desuden har Haitis ambassade i USA meldt ud, at de er blevet bestormet med mails fra amerikanere, der undskylder præsidentens opførsel.

Til stede på Det ovale kontor var blandt andre den demokratiske senator Dick Durbin og den republikanske senator Lindsay Graham.

Tidligere har Trumps administration besluttet at stoppe det såkaldte TPS-program (Temporary Protected Status Designated Country Red.), der giver flygtninge fra Haiti nogle særlige rettigheder, når de kommer til USA.

Se også: Hvor sund er Trump med alle de burgere: Du får svaret i dag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen