Trumps svigersøn: Jeg samarbejdede ikke med Rusland

- Jeg kender ikke nogen i Trump-kampagnen, som i hemmelighed arbejdede sammen med Rusland, siger Jared Kushner.

Foto: AP/Andres Harnik
Foto: AP/Andres Harnik
Følg Politik

Jared Kushner, der er præsident Donald Trumps svigersøn og nærmeste rådgiver, afviser, at han i hemmelighed arbejder sammen med Rusland.

Alle mine handlinger var 'meget rene', siger han foran Det Hvide Hus, efter han er blevet afhørt af et udvalg i Senatet om Trump-kampagnens mulige forbindelse til Rusland under valgkampen sidste år.

- Jeg arbejder ikke hemmeligt sammen med russerne, og jeg kender heller ikke nogen i Trump-kampagnen, som gjorde det, bedyrer han.

Afhøringen i Senatet foregik for lukkede døre, og det har derfor ikke være muligt at høre hele forklaringen.

Kushner vender tirsdag tilbage til Kongressen. Her skal han afhøres af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus i samme anliggende.

Trump forsvarer sin søns møde med russisk advokat

I en skriftlig erklæring til senatsudvalget erkender han, at han havde fire møder med russere.

Hans problem er, at han ikke oplyste om disse kontakter, da han blev godkendt af sikkerhedsmyndighederne til at arbejde i Det Hvide Hus som en af Trumps mest betroede medarbejdere.

Den amerikanske efterretningstjeneste mener, at Rusland har prøvet at påvirke udfaldet af det amerikanske præsidentvalg i november sidste år til fordel for Trump. Det bliver nu undersøgt, hvorvidt Trumps kampagnehold havde noget med sagen at gøre.

Der er løbende kommet flere historier frem om kontakter mellem Trumps personale og Rusland. Selv har præsidenten afvist, at nogen omkring ham skulle have samarbejdet med Rusland i hemmelighed.

Også Donald Trumps tidligere kampagneleder Paul Manafort og hans ældste søn, Donald Trump Jr., er blevet bedt om at redegøre for deres relationer til Rusland.

Trumps søn afslører hemmelig russer-korrespondance: I love it

I et dokument, som Jared Kushner har givet til nyhedsbureauet AP inden høringen, forklarer han, at han havde fire kontakter med russere under valgkampen. Ingen af disse møder var ifølge Kushner upassende.

Det der er problemet for Trumps tidligere rådgiver, søn og svigersøn er, at de alle var til stede ved et meget omtalt møde i Trump Tower i juni 2016. Her mødtes de angiveligt med en russisk advokat, der ifølge en række e-mails kunne levere kompromitterende materiale om Hillary Clinton.

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.