Sean Spicer.
Et navn de fleste vil sige, de kender, og det på trods af, mandens job ene og alene handlede om at kommunikere med og betjene pressen.
Aldrig før har en amerikansk præsidents pressesekretær været omtalt så massivt, som det er tilfældet med halvireren fra Rhode Island. Men måske heller aldrig før har en pressesekretær optrådt, ageret og udtalt sig så kontroversielt som Sean Spicer.
Mange akavede sammenstød med pressen, fejlbehæftede forklaringer og akavede udtalelser er det blevet til. Faktisk så mange, at pressesekretæren ifølge velansete The Guardian allerede for en måned siden gik med overvejelser om at trække sig tilbage fra rampelyset.
Trumps talsmand undskylder Hitler-kommentar
Det er nu sket.
Fredag morgen afleverede Sean Spicer sin opsigelse med begrundelsen, at han ikke kunne acceptere udnævnelsen af seniorrådgiver Anthony Scaramucci som ny kommunikationschef.
Rygende uenig med Trump: Nu skrider pressemanden
Kryptisk svar
Da en journalist for præcis en måned siden spurgte ind til rygterne, svarede Spicer dengang:
- Jeg er lige her. I kan fortsætte med at tage jeres selfies, men tilføjede:
- Hør, det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft et par ledige stillinger, inklusiv den som kommunikationsdirektør(...) Vi er altid på udkig efter måder at forbedre arbejdet med at artikulere præsidentens arbejde og agenda.
Han sagde også, at det ville blive annonceret, hvis ændringer skulle forekomme. Det skete altså her til morgen amerikansk tid.
Artiklen fortsætter under videoen...
Brøler efter brøler
Sean Spicers kontroversielle embedsperiode begyndte, da han stillede sig op og sagde, at fremmødet ved indsættelsen af Donald Trump som præsident var det største nogensinde, og at mediernes udlægning om det modsatte var falske, selv om blandt andet luftfotografier talte sit tydelige sprog.
Det var også i den forbindelse, at begrebet 'alternative facts' - foranlediget af særlig rådgiver Kellyanne Conway - blev taget i brug af Sean Spicer, da han efterfølgende blev nødt til at hive i land.
Trump-lejr ændrer forklaring: 'Det har jeg aldrig sagt'
Siden da har Spicer ved flere lejligheder optrådt mærkværdigt - se vores 'top fem' øverst
Har mistet gnisten
Spicers opsigelse kommer efter en periode, hvor hans stedfortræder, Sarah Huckabee Sanders, ved flere lejligheder har håndteret pressebriefingerne, og den nu tidligere kommunikationsdirektør Mike Dubke har forladt posten og Det Hvide Hus.
Denne kvinde får USA til at undre sig: Hvor er Trumps 'talerør'?
I amerikanske mediers politiske dækning talte man samtidig om, hvordan Spicers entusiasme angiveligt i synlig forstand havde været været faldende, og hans humør være blevet dårligere i løbet af de fem måneder, han bestred jobbet.
Eksempelvis blev alle forespørgsler på Ruslands påståede indblanding i det amerikanske valg pludselig henvist til en ekstern advokat, ligesom Spicer med mellemrum svarede, at han ikke kender til problemstillinger, journalisterne forholdte ham, fordi han ikke havde talt med præsidenten om dem.
Det Hvide Hus klapper i: Ingen spørgsmål om Trump og Rusland
- Jeg tror ikke, jeg har sat mig ned og talt med ham (Trump, red.) om den specifikke ting, svarede Spicer således til et konkret ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt Trump tror, russerne har blandet sig i valget. Og da CNN-journalisten Jim Acosta stillede et opfølgende spørgsmål, ignorerede Spicer ham.