Annonce:
Annonce:

Trumps værste fjende: Liz Cheneys skæbne afgøres i dag

Donald Trump har kaldt hende et 'bittert og forfærdeligt menneske'. I dag står Liz Cheneys politiske karriere på spil

Siden maj 2021 har Liz Cheney været menigt medlem af Kongressen. Efter i dag vil det stå klart, om hun er helt ude. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Siden maj 2021 har Liz Cheney været menigt medlem af Kongressen. Efter i dag vil det stå klart, om hun er helt ude. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Donald Trumps værste fjende er en lyshåret kvinde fra Wyoming.

Engang var de to partifæller, nu har de begge sat alt ind på at forpurre den andens karriere.

56-årige Liz Cheney, datter af tidligere vicepræsident Dick Cheney, var i mange år en af republikanernes mest magtfulde medlemmer.

Det er slut. Og senere i dag kan hendes politiske karriere være helt forbi.

Bekræfter: - Jeg tog beslutningen om at ransage Trumps hjem

Tirsdag afholdes der primærvalg i den ærkekonservative delstat Wyoming. Her skal de republikanske vælgere afgøre, om Cheneys tid i Kongressen er ovre - og om vælgerne foretrækker rivalen Harriet Hageman, der har Trumps fulde opbakning.

Vinderen af valget går videre til midtvejsvalget i november, hvor Wyomings eneste sæde i Repræsentanternes Hus er på spil.

Og ser man på valgprognoserne, ser det slemt ud.

Annonce:

Får dødstrusler
Egentlig burde Liz Cheney have været i valgkampsstemning længe, men ifølge flere amerikanske medier har hun holdt sig helt fra at komme hjem og deltage i vælgermøder og stemme dørklokker.

Ifølge Cheneys valgkontor frygter man direkte for hendes sikkerhed, efter at hun har modtaget flere dødstrusler.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'Skrot Liz, stem på (Harriet) Hageman,' står der på store skilte i Wyoming. Foto: Ritzau Scanpix
'Skrot Liz, stem på (Harriet) Hageman,' står der på store skilte i Wyoming. Foto: Ritzau Scanpix

I mange år var Liz Cheney et af de mest konservative medlemmer af Det Republikanske Parti, og da abortloven blev omstødt i juni, var det ifølge hende en sejrsdag.

Men nu er selv tidligere politiske modstandere i demokraterne begyndt at få respekt for hende.

Det samme kan man ikke sige om de republikanske medlemmer af Kongressen, der ét efter ét har vendt hende ryggen, i takt med at hendes kritik mod Donald Trump er blevet mere og mere udtalt.

The Big Lie
Kritikken tog for alvor fart, da Donald Trump efter sit nederlag til Joe Biden kaldte præsidentvalget for 'stjålet'. Hvilket han har gentaget utallige gange siden, selvom alle påstande om valgsvindel er blevet modvist ved flere domstole - og det er ifølge Cheney en 'syg' holdning at have.

Annonce:

'Præsidentvalget i 2020 blev ikke stjålet. Alle, der hævder det, spreder DEN STORE LØGN, de vender ryggen til retsstatsprincippet og forgifter vores demokrati', skrev hun i maj 2021 på Twitter.

Forpester demokratiet
Få dage senere gik Liz Cheney skridtet videre og anklagede i et debatindlæg i avisen The Washington Post direkte den tidligere præsident for at forpeste demokratiet:

'Trump ønsker at udrydde afgørende dele af vores forfatningsstruktur, der gør vores demokrati muligt – tilliden til valgresultater og retsstaten,' skrev Liz Cheney, der også var blandt de få republikanske senatorer, der ved rigsretssagen i februar stemte for at få Trump dømt for at opildne tilhængere til angrebet på Kongressen, der kostede fem mennesker livet.

Og det gør man ikke uden konsekvenser.

Kort tid efter var hun fortid i partiet.

Trumps fjende
Først stemte republikanerne i Repræsentanternes Hus for at fjerne hende fra partiets ledelse. Og siden satte Donald Trump og hans bagland alt ind på at skyde Cheneys politiske karriere i sænk.

Annonce:

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at sikre, at den tidligere præsident aldrig igen kommer i nærheden af det ovale værelse, lød det fra Liz Cheney, da hun var blevet ekskluderet fra sit parti.

Dertil svarede Trump:

- Liz Cheney er et bittert og forfærdeligt menneske.

Præsidentdrømme
I krogene hviskes der ifølge avisen The New York Times om, hvorvidt Liz Cheney overvejer at stille op som kandidat til præsidentvalget i 2024. Spekulationer, som også hendes allernærmeste bekræfter.

Over for CNN afviste hun i juni at svare klart på, om hun går med præsidentdrømme:

- Jeg vil tage en beslutning, når vi nærmer os, sagde hun dengang til tv-stationen.

En beslutning, som måske ikke just bliver modtaget med klapsalver af republikanerne, men det gør det i byrådet i Jackson, Wyoming.

- Jeg håber i den grad, at hun stiller op som præsidentkandidat, siger byrådsmedlem James Rooks til The Washington Post.

Annonce:

Det Republikanske Parti har altid været en del af Cheneys liv. Efter i dag vil det stå klart, om hendes tid i Kongressen er slut - både som republikaner og som løsgænger.

Trumps overdådige luksusliv: Privatfly, Rolls Royce og 18 golfbaner

Justitsminister får dødstrusler

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladets journalist Brian Weichardt forsøgte fredag at komme igennem som lytter i Inger Støjbergs radioprogram på Radio4. Hør, hvordan det gik i 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: