Trumps værste mareridt: Nu trækkes Obama ind i kampen

Coronapandemien har kastet verdensøkonomien ud i historisk stormvejr. Den amerikanske er særligt hårdt ramt. I skyggen lurer Obama på Trump

Den amerikanske økonomis kollaps i kølvandet på coronakrisen kombineret med Joe Bidens sejr i de amerikanske primærvalg, kan nu trække Barack Obama ind på den politiske scene i aktiv kamp mod Donald Trump. Foto: AP
Den amerikanske økonomis kollaps i kølvandet på coronakrisen kombineret med Joe Bidens sejr i de amerikanske primærvalg, kan nu trække Barack Obama ind på den politiske scene i aktiv kamp mod Donald Trump. Foto: AP

Det gik lige så godt.

Den amerikanske økonomi var på himmelflugt, mens arbejdsløsheden nærmede sig et historisk lavpunkt.

På toppen af kransekagen solede en urørlig Donald Trump sig. Men Trumps drøm er på rekord tid blevet til et økonomisk og politisk mareridt.

Times Square er normalt propfyldt, men ikke i øjeblikket. Foto: Jamie McCarthy/Ritzau Scanpix Samfund - 9. apr. 2020 - kl. 07:34 Spredte sig i New York langt før de troede

17 millioner arbejdsløse på rekordtid
I sidste uge meldte 6,6 millioner amerikanere sig arbejdsløse.

Dermed er det samlede antal arbejdsløse amerikanere siden coronakrisen for alvor brød ud i den vestlige verden i midten af marts steget til 17 millioner med uoverskuelige konsekvenser for amerikanerne og verdensøkonomien tilfølge.

- Alt i amerikansk politik er blevet vendt på hovedet. For fire uger siden havde Trump de bedste kort på hånden. Økonomien var god og arbejdsløsheden historisk lav, siger Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen og forfatter til et hav af bøger om amerikansk politik.

Donald Trump er blevet kritiseret for sin håndtering af coronapandemien, som han indledningsvist afviste overhovedet eksisterede. Foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix
Donald Trump er blevet kritiseret for sin håndtering af coronapandemien, som han indledningsvist afviste overhovedet eksisterede. Foto: Joshua Roberts/Ritzau Scanpix
 

Arbejdsløshedstallene er ikke set højere siden den store depression i 30'erne.

Derfor peger Anders Agner Pedersen ikke overraskende på, at Trumps egenskaber til krisestyring nu bliver testet.

Se også: Trump fyrer chefen for USA's corona-tilsyn

Obama i kulissen
Til november går amerikanerne efter planen til stemmeurnerne. Her skal en ny præsident vælges.

Onsdag trak Bernie Sanders sig i Demokraternes opløb om at blive kandidat mod Donald Trump. Med Sanders ude af kapløbet ligger det nu fast, at det bliver Joe Biden der står overfor Trump.

Biden var vicepræsident under Barack Obama. Sammen stod de i spidsen for det USA, der i 2009 blev blæst omkuld af finanskrisen.

Kongressens chefredaktør Anders Agner Pedersen har en klar forventning om, at Barack Obama nu vil blive trukket ind i amerikansk politik igen. Ikke som kandidat, men som support for sin tidligere vicepræsident i den kommende valgkamp. Foto: Carolyn Kaster/AP
Kongressens chefredaktør Anders Agner Pedersen har en klar forventning om, at Barack Obama nu vil blive trukket ind i amerikansk politik igen. Ikke som kandidat, men som support for sin tidligere vicepræsident i den kommende valgkamp. Foto: Carolyn Kaster/AP
 

Netop Obama mener Anders Agner Pedersen, kan komme til at spille en central rolle i den kommende kamp mellem Trump og Biden.

- Den uden sammenligning største demokratiske stjerne Barack Obama får nu mulighed for, at træde ind i arenaen og hjælpe sin gamle vicepræsident.

- Biden og Obama vil fortælle, hvordan de to i fællesskab formåede at styre USA igennem krisen efter finanskrisen, lyder analysen fra Anders Agner Pedersen.

Amerikansk nedsmeltning rammer Danmark

Nedsmeltningen i den amerikanske økonomi er et meget stort chok, der hurtigt vil forplante sig til europæisk og dansk økonomi, siger økonomer herhjemme.

- Og der er desværre ikke noget, der tyder på, at nedturen stopper, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv til nyhedsbureauet ritzau.

- Den eksplosive stigning i ledigheden er en meget alvorlig og bekymrende udvikling. Den voldsomme stigning i ledigheden risikerer simpelthen at sende amerikansk økonomi ud i en dyb negativ økonomisk spiral, vurderer han.

Det kan få store konsekvenser for dansk økonomi. 

Man må knytte håbet til de hjælpepakker, der er vedtaget i Kongressen i Washington på 2200 milliarder dollar. At de kan bremse "den vanvittige stigning", siger Stramer.

Ifølge cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen er USA tæt på at have sat hele jobfremgangen siden finanskrisen i 2008 over styr.

Forbrugerne er motoren i amerikansk økonomi. Men med den hast arbejdsløsheden stiger, styrer USA mod en kraftig recession, mener han.

- Udviklingen i USA er utrolig trist for amerikanerne, men det vil også sætte dybe spor i resten af verdensøkonomien og dansk eksport. Lavere vækst i amerikansk økonomi vil trække hele verden ned i tempo, og dansk eksport står over for et sandt rædselsår, siger Allan Sørensen til ritzau.

1142 kommentarer
Vis kommentarer