Annonce:
Annonce:

Trusler udefra får Danmark til at forlænge grænsekontrol

Grænsekontrol er nødvendigt for at håndtere trusler fra blandt andet militante islamister, mener regeringen

Biler holder i kø ved grænsen mellem Tyskland og Danmark i Kruså i Sønderjylland. Danmark forlænger grænsekontrollen frem til maj 2022. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Biler holder i kø ved grænsen mellem Tyskland og Danmark i Kruså i Sønderjylland. Danmark forlænger grænsekontrollen frem til maj 2022. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Danmark forlænger den midlertidige grænsekontrol med seks måneder, så den gælder frem til 11. maj 2022.

Det meddelte den danske regering EU i slutningen af sidste uge. Det fremgår af et brev underskrevet justitsminister Nick Hækkerup (S).

Som årsag til at forlænge grænsekontrollen henviser regeringen til truslen fra militante islamister og organiseret kriminalitet.

- Den vedholdende og betydelige trussel mod vores offentlige orden og interne sikkerhed forårsaget af militante islamister og organiserede kriminelle, som er i stand til at udnytte den frie bevægelighed inden for Schengen-området, fortsætter med at være en stor bekymring for den danske regering, hedder det i brevet.

Det er samme begrundelse, som er blevet brugt tidligere. Danmark har siden januar 2016 haft midlertidig grænsekontrol mod Tyskland. Den er løbende blevet forlænget.

Annonce:

Grænsekontrollen vil have fokus på flere af Danmarks ydre grænser.

Det gælder både den dansk-tyske landgrænse og den svensk-danske landgrænse - Øresundsforbindelsen. Samtidig vil der også være fokus på danske havne, hvor der er færgeforbindelser til Tyskland og Sverige.

Beslutningen er taget efter grundig overvejelse, skriver justitsministeren.

- Den danske regering vurderer, at den midlertidige grænsekontrol er et nødvendigt og effektivt tiltag til at adressere disse trusler, står der i brevet.

Det bliver desuden oplyst, at den danske grænsekontrol relateret til covid-19 ophæves fra 25. oktober.

Schengensamarbejdet indebærer, at de indre grænser i EU reelt er ophævet. Grænsekontrollen ved EU's ydre grænser varetages af lande, der har grænser til resten af verden.

Men på grund af flygtningekrisen i 2015 indførte flere lande i 2016 midlertidig grænsekontrol. Herunder Danmark, Tyskland, Sverige og Norge.

Annonce:

Det er muligt, når der er tale om hensyn til den interne sikkerhed i landet.

Men grænsekontrollen må højst forlænges seks måneder ad gangen. Derfor omtales den som midlertidig, selv om den altså har været i stand i over fem år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: