Som den hidtil eneste stiller Morten Messerschmidt op som formand for Dansk Folkeparti.
Men i praksis kan hans fremlagte model for formandskab ikke lade sig gøre inden valget til januar. Det siger den afgående formand, Kristian Thulesen Dahl, tirsdag til Ritzau inden et gruppemøde i partiet på Christiansborg.
- Formelt set kan den model ikke laves, som det er foreslået. Og det kan man ikke nå inden 23. januar.
- Det kan ikke finde sted inden for de regelsæt, der er nu, og de kan ikke nå at laves om inden 23. januar. Det er bare rent faktuelt, men de må selv redegøre for den model, siger han.
Formandsvalget er 23. januar i forbindelse med et ekstraordinært årsmøde. Indtil videre er det kun næstformand Morten Messerschmidt, som har meldt sit kandidatur.
Da han har en dom for misbrug af EU-midler og dokumentfalsk, stiller han op med Peter Kofod som næstformandskandidat. Hvis Messerschmidt også dømmes i landsretten, skal Kofod overtage posten som formand, er aftalen.
Men det kræver en ændring af vedtægterne, fordi Kofod ikke er medlem af Folketinget. Han er medlem af EU-Parlamentet og kan dermed ikke blive næstformand ifølge vedtægterne. Og dermed kan Kofod heller ikke automatisk afløse Messerschmidt som formand.
Thulesen afviser eventuelt at forlænge sin formandsperiode, så vedtægterne kan laves om på et årsmøde inden et formandsvalg.
- Nej, det ligger ikke i kortene, siger han.
Dansk Folkeparti har tabt fire valg i træk, hvoraf de tre var meget mærkbare. Derfor meldte Kristian Thulesen Dahl sin afgang dagen efter kommunalvalget i november.
Også løsgænger og folketingsmedlem Inger Støjberg er nævnt som en mulig formandskandidat. Men hun har en sag i Rigsretten, hvor hun risikerer at blive dømt, hvilket dog afklares i december inden deadline for formandskandidater.
Flere fremtrædende DF'ere har indirekte opfordret hende til at stille op, men hun har ikke villet forholde sig til det. Hvis hun stiller op, vil Messerschmidt trække sit kandidatur tilbage.
