Tusk beder EU-Parlament acceptere lang udskydelse af brexit

De mange briter, som ønsker at blive i EU, skal føle støtte i EU-Parlamentet, siger Donald Tusk i parlamentet

Udskyd brexit, lyder opfordringen fra EU-præsident Donald Tusk til Europa-Parlamentet. Foto: Jens Dresling.
Udskyd brexit, lyder opfordringen fra EU-præsident Donald Tusk til Europa-Parlamentet. Foto: Jens Dresling.

Godt seks millioner briter har skrevet under på et krav om, at brexit trækkes tilbage. Og EU-Parlamentet må ikke overhøre det råb.

Det mener EU-præsident Donald Tusk, som onsdag formiddag appellerer til medlemmerne af Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor han drøfter brexit.

- De føler sig måske ikke i tilstrækkelig grad repræsenteret i det britiske parlament. Men de må føle, at de er repræsenteret her i parlamentet. For de er europæere, siger Tusk.

Præsidenten opfordrer parlamentet til at være klar til at give briterne en lang forlængelse, hvis de ønsker det.

EU-Parlamentet skal - lige som Underhuset i London - godkende en eventuel EU-aftale med Storbritannien.

Theresa May. Foto: Toby Melville Politik - 21. mar. 2019 - kl. 23:30 EU accepterer: Grønt lys til brexit-forsinkelse

Går uden om May
Medlemmerne af Underhuset forsøger onsdag uden om regeringen at finde en løsning på brexit. Flere afstemninger venter.

- Vi ønsker medlemmerne i Underhuset held og lykke. Forhåbentlig kan de klare det bedre, end regeringen har formået de seneste måneder, siger lederen af EU-Parlamentets konservative gruppe, EPP, Manfred Weber.

den britiske premierminister  Theresa May forlader parlamentet i London sent mandag. (Foto: Reuters) Politik - 25. mar. 2019 - kl. 23:30 May mister kontrollen

85 kommentarer
Vis kommentarer