TV: Clinton bruger bedstemor-rolle på charmeoffensiv

Søndag offentliggjorde Hillary Clinton, at hun bejler til præsidentposten i USA, og nu har hun taget hul på den kampagne, der skal skaffe hende de nødvendige stemmer

Tirsdag besøgte den tidligere førstedame og udenrigsminister Hillary Clinton en uddannelsesinstitution i den lille by Monticello i Iowa.

Her forklarede hun blandt andet, hvorfor hun gerne vil være USA's næste præsident.

- Jeg er for nylig blevet bedstemor til en lille pige, og jeg vil gerne have, at hun har alle muligheder i verden. Og sådan vil jeg gerne have, at det er for alle børn her i landet. Det er en af hovedårsagerne til, hvorfor jeg stiller op, sagde hun og understregede:

- Jeg ved, at det ikke bliver nemt, og at jeg skal knokle for at gøre mig fortjent til hver eneste stemme. Jeg følte bare, at jeg ikke kunne vende ryggen til de udfordringer, som vi går i møde.

Hillary Clinton har i flere målinger været amerikanernes foretrukne præsident. Præsidentvalget i USA finder sted den 8. november 2016.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere