TV: Kunstner håner det engelske parlament

Med en dyster installation placeret nær det engelske parlament giver den engelske kunstner Jason deCaires Taylor utvetydigt udtryk for sin holdning til menneskets afhængighed af fossile brændstoffer

Se det dystre kunstværk The Rising Tide, som dukker op ad Themsen ved lavvande. (Video: Barcroft Media)

Fire ryttere på heste med hoveder erstattet af oliepumper troner nu på bunden af Themsen i London, så man ved højvande knapt ser dem. Men når vandstanden falder, dukker dommedags-rytterne op og minder omverdenen om problemet med menneskets afhængighed af især olie.

Se også: Danskere opfinder sikkert atomkraftværk - men Danmark vil ikke røre det

Kunstneren Jason deCaires Taylors skulptur hedder The Rising Tide (Det Stigende Tidevand) og er placeret nær flodbredden ved Vauxhall Bridge, ikke langt fra parlamentsbygningen.

De fire rytterstatuer symboliserer både industrialiseringens ophav og er samtidig en advarsel om den dystre fremtid, industrialiseringen kan skabe for menneskeheden, hvis der ikke gøres noget ved forureningen, den skaber.

- Gennem mit arbejde med naturbeskyttelse er jeg blevet meget opmærksom på de følgevirkninger, klimaforandringerne skaber og den aktuelle fare, vores verdenshave er i, fortæller Taylor til The Guardian.

- Så jeg har ønsket at lave et kunstværk, som afsløres af tidevandets fluktuering og er integreret i Themsens eget miljø, men som samtidig peger på byens industrielle natur og skadelige besættelse af konstant vækst og byggeri.

Se også: Her skal pool svæve i ti etagers højde

Rytterne og hestenes kroppe er naturtro, men hestenes hoveder, som er erstattet af oliepumper, er en klar kommentar til klodens olieforbrug. Samtidig er placeringen nær parlamentet og rytternes jakkesæt også helt bevidste fra Taylors side.

- Jeg kan godt lide tanken om, at statuerne er indenfor synsvidde af den bygning, hvor så mange af de politikere, der hver dag er involveret i at skabe de her altødelæggende klima-aftaler, sidder og arbejder, siger Taylor.

- Samtidig har de jakkesæt-klædte ryttere lukkede øjne og er uvidende i forhold til deres situation. Jeg har forsøgt at skabe et billede af en politiker foran parlamentet, som er fuldstændigt ligeglad med verdens tilstand, mens vandet stiger omkring ham.

Se også: Brasiliens OL-vand er fyldt med tusindvis af døde fisk

Statuerne, som er lavet af marine-cement og forstærket med stål i benene, er en del af kunstfestivalen Totally Thames og vil blive stående mindst en måned endnu.

7 kommentarer
Vis kommentarer