TV: USA-ambassadør skåret i ansigtet under overfald

Ambassadør Mark Lippert var på vej til møde i Seoul, da han blev angrebet med kniv

USA's ambassadør i Sydkorea, Mark Lippert, pådrog sig et snit i ansigtet. (Foto: AP)
USA's ambassadør i Sydkorea, Mark Lippert, pådrog sig et snit i ansigtet. (Foto: AP)

USA's ambassadør i Sydkorea, Mark Lippert, fik et dybt snit i ansigtet med en kniv, da han torsdag morgen blev angrebet af en bevæbnet person i Seoul.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Den formodede gerningsmand, en 55-årig mand, blev umiddelbart efter overfaldet anholdt.

Billeder fra Associated Press viser, at 42-årige Lippet blev snittet i højre side af ansigtet. Han  blødte efterfølgende voldsomt fra ansigtet og havde blod på hænderne.

Han er dog uden for livsfare, oplyser Det Hvide Hus.

Mark Lippert blev snittet i ansigtet med en mindre kniv, som gerningsmanden havde gemt i sin højre hånd.

Angrebet skete, da ambassadøren var på vej til et morgenmøde i Seoul. På mødet skulle en koreansk genforening diskuteres.

Mark Lippert, der har været USA's ambassadør i Sydkorea siden oktober, blev hastet til behandling på et nærliggende hospital.

42-årige Mark Lippert blev i hast ført til hospitalet med blødende ansigt. (Foto: AP)
42-årige Mark Lippert blev i hast ført til hospitalet med blødende ansigt. (Foto: AP)
 

Lippert blev snittet i ansigtet med en mindre kniv, som gerningsmanden havde gemt i sin hånd. (Foto: AP)
Lippert blev snittet i ansigtet med en mindre kniv, som gerningsmanden havde gemt i sin hånd. (Foto: AP)
 

Ifølge øjenvidner råbte gerningsmanden antikrigsslogan, da han overfaldt amerikaneren. Politiet har identificeret den anholdte som en 55-årig mand, der er medlem af en gruppe, som går ind for genforening af Nord- og Sydkorea.

Den 55-årige er tidligere dømt for at have kastet et betonstykke efter den japanske ambassadør i Seoul.

Det Hvide Hus oplyser, at USA's præsident, Barack Obama, har ringet til Lippert for at ønske ham god bedring.

Samtidig fordømmer det amerikanske udenrigsministerium episoden. Sydkorea fordømmer også angrebet.

- Hændelsen er uacceptabel, for det er ikke blot et fysisk angreb på ambassadør Lippert, men også på alliancen mellem Sydkorea og USA, siger den sydkoreanske præsident, Park Geun-hye, i en skriftlig udtalelse.

USA og Sydkorea begyndte i denne uge en fælles årlig militærøvelse, der har ført til skærpet retorik fra ærkefjenden Nordkorea.

Nordkoreanerne mener, at de to allierede bruger øvelsen til at forberede sig på en krig på den koreanske halvø.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere