Twitter-amok under debat

Under nattens tv-debat tweetede Joe Biden hele 20 gange fra sin profil, mens han samtidig var i duel mod Donald Trump

Trump formåede at holde sig i nogenlunde ro. Også da Biden kaldte ham en af de mest racistiske præsidenter i moderne historie. Video: Reuters

Der er ikke skyggen af tvivl om, hvem der styrer Trumps Twitter-profil.

Det gør Donald Trump med statsgaranti selv.

Men hvem styrer Bidens Twitter-profil? I hvert fald ikke Joe Biden.

Det står klart efter nattens sidste tv-debat mellem de to præsidentkandidater fra Nashville i delstaten Tennessee.

Erhvervsnyheder Trump: 'Putin giver dig penge'

 

Tweetede løs under debat
For under den overraskende rolige debat mellem de to kamphaner tweetede Joe Biden nemlig konstant. Det har fået flere på det sociale medie til at tvivle på, at Biden selv nogensinde tweeter personligt.

Intet mindre end 20 gange under debatten kom der således tweets fra Joe Bidens Twitter-profil, hvor der blev skrevet som om, at det var Biden selv, der tweetede.

'I ved, hvem jeg er. I ved, hvem Trump er. Landets karakter er på stemmesedlen', skriver Biden, mens debatten forløb på Belmont University i Tennessee.

Anderledes debat
Det var en markant anderledes oplevelse at se den anden og sidste tv-debat mellem Donald Trump og Joe Biden sammenlignet med den første debat i slutningen af september.

På scenen på Belmont University så man ikke mindst en behersket Donald Trump, ligesom at der rent faktisk blev diskuteret indhold.

Mette Nøhr Claushøj, lektor i statskundskab på Københavns Universitet og underviser i amerikanske valgkampe, mener det giver point på kontoen til Trump.

- Han var meget rolig, men det handler altid om forventningen. Trump klarede sig klart bedre end forventet, men han var stadig ikke lige så god som Joe Biden, der derimod klarede sig som forventet. Derfor kan man sige, at Trump overperformerede, men der var små forventninger til ham.

Under Joe Bidens indlende tale på to minutter var Donald Trump helt tavs. Han rystede på hovedet og tog noter, men sagde ikke et ord, mens Biden talte.

Og den nye og beherskede stil fortsatte.

Dog måtte producerne på et tidspunkt slukke Trumps mikrofon, da han svarede på spørgsmål om at beskytte sundhedsydelser, samtidig med at han ønsker at afvikle sundhedsreformen "The Affordable Care Act", der ofte omtales som "Obamacare".

Politik Dansk ekspert: - Imponeret over Trump

652 kommentarer
Vis kommentarer