Twitter fuld af rygter og jokes: Hvor er Putin?

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har ikke vist sig offentligt i 11 døgn

Rygter og jokes om den savnede præsident Vladimir Putin har bredt sig som en steppebrand på de sociale medier. I dag kan han gøre alle spekulationerne til skamme. (Foto: AP)
Rygter og jokes om den savnede præsident Vladimir Putin har bredt sig som en steppebrand på de sociale medier. I dag kan han gøre alle spekulationerne til skamme. (Foto: AP)

Mens verden venter i spænding på, om Ruslands præsident, Vladimir Putin, viser sig mandag efter 11 dages fravær, gløder internettet med spekulationer.

Under blandt andet hashtag Putindead og Putinmissing på Twitter har rygter - og ikke mindst vittigheder - om præsidentens skæbne fået frit løb.

Den russiske skakmester og oppositionspolitiker Garry Kasparov joker med, at Putins forsvinden har forbindelse til drabet på Putin-kritikeren Boris Nemtsov.

Også Frank Underwood fra tv-serien House of Cards blander sig i sagen.

Vladimir Putin, der normalt er meget synlig i Rusland, har ikke været set offentligt siden 5. marts, hvor han mødtes med den italienske premierminister Matteo Renzi.

Siden mødet har den russiske leder aflyst planlagte møder på stribe. Blandt andet et topmøde i Astana i Kasakhstan, en ceremoni i Sydossetien og et møde med ledelsen for sikkerhedstjenesten FSB.

Vladimir Putin og den italienske premierminister Matteo Renzi fotograferet sammen forrige torsdag i Moskva. Det er sidste gang, at den russiske præsident har vist sig offentligt. (Foto: AP)
Vladimir Putin og den italienske premierminister Matteo Renzi fotograferet sammen forrige torsdag i Moskva. Det er sidste gang, at den russiske præsident har vist sig offentligt. (Foto: AP)

Se også: Putin afslører: Truede med atomvåben

I weekenden forsøgte Putins talsmand igen at overbevise national og international presse om, at hans chef har det godt.

- Ja, vi har allerede sagt det hundredvis af gange. Nu er det ikke sjovt længere, lød det fra Dmitrij Peskov ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Men internettet har netop fået en masse sjov ud af mystikken.

Er Putin på roadtrip i den amerikanske ørken?

Eller har han bare haft brug for lidt 'mig-tid', som dette tweet foreslår:

Eller er han blevet genforenet med gamle venner:

Vladimir Putin kan selv aflive alle rygterne, hvis han ifølge sin officielle kalender dukker op til et møde med sin kollega fra Kirgisistan, Almazbek Atambajev, i Sankt Petersborg i eftermiddag.

Men hvis Putin også aflyser dette møde, vil spekulationerne om præsidentens helbred og politiske fremtid for alvor begynde at tage fart.

Og Kreml har selv pustet til spekulationerne om, at der er noget helt galt i præsidentkontoret.

For at vise, at alt var i den skønneste orden, blev der offentliggjort et billede, hvor Putin mødes med en gruppe kvinder.

Mens Kreml påstod, at fotografiet skulle være taget 8. marts, hævder russiske medier imidlertid, at billedet stammer fra 5. marts.

Hvorfor tror du, at Vladimir Putin ikke har vist sig offentligt i over 10 døgn? Deltag i debatten:

 

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere