Tyrkiet har delt informationer om journalists død med CIA

USA's efterretningstjeneste CIA har fået alle Tyrkiets informationer om saudiarabisk journalists død

Den dræbte journalist Jamal Khashoggi gik ind på ambassen i Tyrkiet og kom aldrig ud i live. 
Foto: AP
Den dræbte journalist Jamal Khashoggi gik ind på ambassen i Tyrkiet og kom aldrig ud i live. Foto: AP

Tyrkiet har delt alle sine informationer om mordet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi med CIA. Det skriver nyhedsbureauet AFP, der citerer tyrkiske medier.

Mordet på Jamal Khashoggi, der den 2. oktober gik ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul og aldrig kom ud, har udløst en større diplomatisk krise mellem Saudi-Arabien og hovedparten af den vestlige verden.

Saudi-Arabien hævdede længe, at Jamal Khashoggi forlod konsulatet i god behold, men har siden ændret historien til, at han døde ved et uheld, da han kom i håndgemæng med en gruppe saudiarabiske agenter. De var sendt til Istanbul for at lægge pres på den kritiske journalist.

Tirsdag ankom chefen for CIA, Gina Haspel, til Ankara for at blive klogere på situationen.

Ifølge AFP skriver den tyrkiske avis Sabah, at Gina Haspel er blevet forelagt videoer, lydfiler og bevismateriale fra konsulatet, som Tyrkiet er i besiddelse af.

Tirsdag sagde Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, at Jamal Khashoggi blev dræbt ved et planlagt snigmord udført af Saudi-Arabien.

Onsdag siger han ifølge Reuters, at Tyrkiet "ikke vil tillade", at de ansvarlige ikke bliver stillet til regnskab for mordet.

- Vi er fast besluttet på ikke at tillade, at der bliver dækket over dette mord og på at sikre, at alle de ansvarlige - fra de mennesker, der beordrede det, til de, der udførte det - ikke undgår at blive stillet til ansvar, siger Erdogan i en tale i Ankara ifølge nyhedsbureauet.

Den saudiske kongefamilie har nægtet at kende noget til mordet.

Se også: Anklaget saudi-kronprins møder myrdet journalists søn: Jeg kondolerer

Se også: Anklaget saudi-kronprins møder myrdet journalists søn: Jeg kondolerer Her ses Jamal Khashoggi på et billede fra marts i år. Foto: AP Samfund - 23. okt. 2018 - kl. 09:51 Blev Jamal dræbt og parteret? Nu afsløres 'den nøgne sandhed'

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere