Tyrkiet har formelt anmodet USA om at anholde Gülen

Den tyrkiske regering har givet udtryk for, at USA gør for lidt for at få Gülen anholdt og udleveret

Fethullah Gulen er i eksil i USA. Tyrkiet har nu formelt anmodet om at få ham udleveret. Arkivfoto: AP
Fethullah Gulen er i eksil i USA. Tyrkiet har nu formelt anmodet om at få ham udleveret. Arkivfoto: AP
Følg Politik

Tyrkiet har formelt anmodet USA om at anholde den muslimske præst Fethullah Gülen.

Han beskyldes af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, for at stå bag kupforsøget i Tyrkiet 15. juli, oplyser tv-stationen NTV ifølge Reuters.

- Justitsministeriet har anmodet de amerikanske myndigheder om at anholde præsten på baggrund af sigtelser om, at han "har beordret og styret kupforsøget", skriver Det Anatolske Nyhedsbureau.

- Det er første gang, at Tyrkiet formelt har anmodet amerikanerne om at anholde Gülen, som lever i selvvalgt eksil i Pennsylvania, skriver nyhedsbureauet.

Ankara har adskillige gange bedt USA om at udlevere Gülen, og Tyrkiet har sendt en række dokumenter til Washington, som angiveligt skulle bevise, at han var stærkt involveret i kupforsøget.

I sidste måned udstedte en domstol i Istanbul en formel anholdelsesbegæring på Gülen.

Præsident Barack Obama har tidligere tilkendegivet over for Tyrkiet, at USA ikke vil tøve med at anholde og dømme folk, der måtte være skyldige i kupforsøget mod Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Sagen har bidraget til voksende spændinger mellem Tyrkiet og USA, da den tyrkiske regering har givet udtryk for, at USA gør for lidt for at få Gülen anholdt og udleveret.

Omvendt har USA set med skepsis på den massive udrensning, som de tyrkiske myndigheder foretager i militæret, på universiteter og hos domstole.

Titusinder er blevet fjernet fra deres job, og mange tusinde er fortsat anholdt. De er mistænkt for at have taget del i det militære kupforsøg.

Gülen selv har kategorisk afvist alle anklager mod ham.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.