Tyrkisk opposition frygter lov kan gøre Erdogan til tyran

Præsident Erdogan får ikke, som han håbede, støtte til forfatningsreform fra partiet MHP, siger partileder.

Devlet Bahceli, lederen af Tyrkiets nationalistiske opposition (MHP), er bekymret over præsident Recep Tayyip Erdogans planer om at skaffe sig mere magt.

Dermed ser præsidenten ud til at måtte undvære nationalistpartiets støtte til en ændring af landets forfatning, hvilket han ellers havde håbet muligt.

Den 68-årige parlamentariker fra MHP mener, at Erdogans oplæg til reform af forfatningen kan føre til despotisme. Det vil blive dyrt for Tyrkiet på den lange bane, mener han.

I en tale i parlamentet tirsdag siger Bahceli, at han er imod det forslag, som Erdogans parti, Udviklings- og Retfærdighedspartiet (AKP), ønsker gennemført.

Meldingen fra Bahceli er imidlertid ikke nødvendigvis et dødsstød til reformen. MHP står midt i en magtkamp i ledelsen, efter at flere hundrede medlemmer af partiet har ønsket lederen væltet.

Devlet Bahceli har stået i spidsen for MHP i to årtier.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere