Tysk valg: Tre kandidater med skandalesager

I dag skal tyskerne til stemmeboksen for at finde nye medlemmer til Forbundsdagen og den nye forbundskansler. Her kan du læse, hvilke tidspunkter, du skal holde øje, hvem der kæmper om Merkels post og deres skandaler samt, hvad valget har af betydning for Danmark

Tysk valg: Tre kandidater med skandalesager

Armin Laschet er blandt kandidaterne med en ikke undseelig mængde bommerter - her er tre af dem.

Europas største land målt på befolkningstal går i dag til valg. De skal finde nye medlemmer til Forbundsdagen og Merkels arvtager som forbundskansler.

Ekstra Bladet har lavet en guide, som kan give dig et nemt overblik over valget.

Tidspunkter

- I dag klokken 08.00 åbnede stemmeboksene i Tyskland.

- Tyskerne skal vælge nye medlemmer til Forbundsdagen samt finde Merkels arvtager.

- Der er 299 valgkredse i Tyskland, som er fordelt på tværs af 16 tyske delstater. De kan vælge mellem 47 partier og 6211 kandidater.

- Klokken 18.00 lukker valgstederne. På det tidspunkt vil de store tyske tv-stationer offentliggøre deres valgstedsmålinger, som giver en god indikation af resultatet.

- I 2017 ved sidste valg stod det allerede klart her, at Angela Merkels Konservative havde vundet valget.

- Natten til mandag vil alle valgkredse være talt op. Ved sidste valg kom det endelige resultat omkring klokken 04.00.

- Alle tyskere har mulighed for at brevstemme. Brevstemmerne skal være modtaget og godkendt af myndighederne seneste søndag klokken 18.00.

- Den endelige regeringskonstellation kan dog tage månedsvise at finde. Ved sidste valg kom regeringen først på plads 14. marts 2018. Også denne gang forventer man, at det kan tage tid.

- Udover der skal vælges medlemmer til Forbundsdagen og den nye kansler skal findes, bliver der også afholdt delstatsvalg i Berlin og Mecklenburg-Vorpommen.

Tre kandidater med problematiske sager
Der er tre kandidater, som kæmper om at blive Merkels arvtager.

1. Olaf Scholz
Er fra det socialdemokratiske SPD.
Han er 65 år gammel, født i den vesttyske by Osnabrück og opvokset i Hamburg. Han har været medlem af SPD siden 1975. I dag er han finansminister og vicekansler. Scholz står i følge meningsmålinger til at vinde valget - knebent. Politisk har han været kendt for at ligge til højre internt i SPD. Hans holdninger er dog rykket mere over mod midten siden valgkampen startede. For en uge siden blev hans rolle som finansminister i en hvidvasksag bragt på banen, hvilket ikke just har hjulpet hans valgkamp.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Olaf Scholz som stiller op for SPD. Foto: Ritzau Scanpix
Olaf Scholz som stiller op for SPD. Foto: Ritzau Scanpix
 

2. Armin Laschet
Fra Merkels parti, det kristendemokratiske CDU.
Han har både været valgt ind for Europa-Parlamentet og Forbundsdagen. Siden juni 2017 har han været ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen. Armins valgkamp har ikke været den største succes. Under oversvømmelserne i sommer blev Armin Laschet taget i grine mens den tyske forbundspræsident udtrykte sin medfølelse med området, som var hårdt ramt.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Armin Laschet som stiller op for Merkels parti CDU. Foto: Ritzau Scanpix
Armin Laschet som stiller op for Merkels parti CDU. Foto: Ritzau Scanpix
 

3. Annalena Baerbock
Fra miljøpartiet De Grønne.
Hun blev første gang valgt ind i Forbundsdagen i 2013. I 2018 blev hun valgt som leder af partiet sammen med Robert Haberck. Hendes valgkamp har heller ikke været helt vellykket. Der har for eksempel været en plagiatsag, og referencer i et CV som ikke kan bakkes op. Hun stiller blandt andet op med det ambitiøse klimamål om en tysk CO2-reduktion på 70 procent i 2030.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

 Annalena Baerbock som stiller op for miljøpartiet De Grønne. Foto: Ritzau Scanpix
Annalena Baerbock som stiller op for miljøpartiet De Grønne. Foto: Ritzau Scanpix

Vigtige emner

- Klima
Klimadagsordnen fylder generelt mere og mere. Det gør sig også gældende ved det tyske valg. Særligt efter oversvømmelserne i sommers er klimadagsordnen rykket op på de fleste tyskere prioriteringsliste. Mere ambitiøs klimapolitik er den vigtigste mærkesag for De Grønne. Annalena ønsker for eksempel, at salget af benzinbiler skal forbydes fra 2030. Både Laschet og Scholz vil helst ikke prioritere klima på bekostning af industrien. 

- Velfærd
Uligheden vokser i Tyskland. Lige nu lever 16% af den tyske befolkning under fattigdomsgrænsen. De grønne og SPD ønsker at hæve mindstelønnen til 72 kr. i timen. Mens CDU vil gennemføre skattelettelser, som skal sætte gang i økonomien.

- Digitalisering
Corona-krisen gjorde det klart for de fleste tyskere, at de er håbløst bagud på den digitale front. Og mange havde måske troet, at digitalisering ville fylde mere, ende det egentligt har gjort for de forskellige kandidater under valgkampen. For eksempel blev de daglige smittetal sendt med fax. Desuden er det omkring hver tredje tysker, som der oplever internetproblemer. Alle tre partier er enige om en prioritering af digitalisering. Forskellen ligger ved, at CDU ikke er villig til at stifte gæld for at opnå en langt mere omfattende digitalisering.

Betydning for dig
Artiklen fortsætter efter billedet ...

Særligt efter sommerens oversvømmelser i Tyskland, er klimadagsordnen prioriteret i valgkampen. Foto: Ritzau Scanpix
Særligt efter sommerens oversvømmelser i Tyskland, er klimadagsordnen prioriteret i valgkampen. Foto: Ritzau Scanpix

Det er særligt i forhold til det økonomiske perspektiv, at det tyske valg kan få betydning for Danmark. Merkel har ført en sikker økonomisk politik for Tyskland, som har fået dem forholdsvis godt igennem de fleste kriser.

Men hvis den næste leder ikke er bange for et tysk underskud, kan det skabe en eksport fra Danmark. De Grønne og SPD går begge til valg på store offentlige investeringer, hvilket vil gavne dansk økonomi, skriver Sydbank.

Men generelt smitter den tyske politik af på resten af EU. Ifølge Wiebeke Marie Junk, tenure ved Institut for Statskundskab ved KU, vil særligt klimapolitikken få en betydning for Danmark.

- Hvis SPD er nødt til lave en koalition med De Grønne, vil vi se en meget mere klimavenlig politik, som vil have indflydelse på Danmark og resten af EU.