Annonce:
Annonce:

Tyske partier har regeringsaftale klar

Aftale baner vej for, at socialdemokratiet SPD for første gang i 16 år kommer til at lede en regering

To måneder efter forbundsdagsvalget, hvor SPD slog Angela Merkels konservative blok med partierne CDU og CSU, vil Olaf Scholz onsdag sammen med lederne af miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP offentliggøre koalitionsaftalens indhold. Foto: Annegret Hilse/Ritzau Scanpix
To måneder efter forbundsdagsvalget, hvor SPD slog Angela Merkels konservative blok med partierne CDU og CSU, vil Olaf Scholz onsdag sammen med lederne af miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP offentliggøre koalitionsaftalens indhold. Foto: Annegret Hilse/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

De tre partier, som arbejder på at danne den næste tyske forbundsregering, har en regeringsaftale klar. Den bliver fremlagt onsdag klokken 15.00, skriver AFP.

Koalitionsaftalen baner vej for, at det tyske socialdemokrati, SPD, for første gang i 16 år kommer til at lede en regering.

To måneder efter forbundsdagsvalget, hvor SPD slog Angela Merkels konservative blok med partierne CDU og CSU, vil Olaf Scholz sammen med lederne af miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP offentliggøre koalitionsaftalens indhold.

Den såkaldte 'Ampel-koalition', der henviser til partiernes trafiklysfarver - rød, gul og grøn - har ført forhandlinger siden den 21. oktober.

Forhandlingerne har fundet sted i en hovedforhandlergruppe bestående af højtstående partimedlemmer fra de tre partier samt af 22 forskellige arbejdsgrupper.

En koalitionsaftale skal godkendes ved partikongresser i SPD og i FDP, mens De Grønne lægger aftalen ud til en afstemning blandt partimedlemmerne.

I den første uge af december ventes Olaf Scholz at blive valgt som ny forbundskansler i Forbundsdagen.

Scholz har hidtil været finansminister i den afgående store koalition under ledelse af forbundskansler Angela Merkel. Den 16 år lange æra med Merkel i kanslerministeriet slutter med indsættelsen af Scholz.

Merkel forlader politik og var ikke på valg ved forbundsdagsvalget den 26. september.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Vi kræver ikke Kasper Hjulmands afgang, men ...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: