Udenrigsminister trækker sig efter Putin-løgn

Hollands udenrigsminister har løjet om at mødes med Vladimir Putin

Hollands udenrigsminister trækker sig efter at have løjet om et møde med Vladimir Putin. Foto: AP/Alexander Zemlianichenko
Hollands udenrigsminister trækker sig efter at have løjet om et møde med Vladimir Putin. Foto: AP/Alexander Zemlianichenko

Hollands udenrigsminister, Halbe Zijlstra, trækker sig efter at have indrømmet, at han har løjet om at have mødtes med Vladimir Putin i 2006.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udenrigsministeren og Ruslands præsident skulle have diskuteret planer om, hvordan de kunne gøre Rusland større.

- Jeg har ikke fortalt sandheden, og det er ikke acceptabelt, fortæller udenrigsministeren, som havde planer om at møde den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov i Moskva om to dage, sagde udenrigsministeren.

Zijlstra indrømmede mandag, at han i 2016 løj, da han sagde, at han var til stede, da Vladimir Putin præsenterede sin storslåede strategi for Rusland.

Hollands premierminister, Mark Ruttes har siden januar vidst, at Halbe Zijlstra ikke var til stede under Putins præsentation. Rutte var også indkaldt i samråd tirsdag.

Zijlstra har siden sagt, at han fik oplysninger fra andre personer, som var til stede, da Putin fremlagde sin nationale strategi.

Oppositionen har krævet ministerens afgang.

Ruslands ambassade har kaldt Halbe Zijlstras historie om mødet for "fake news".

Zijlstra havde et planlagt møde med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i sin mødekalender onsdag.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen