Annonce:
Annonce:

Udrykningsstyrke indleder større militærøvelse fra Danmark

Som signal til Rusland indledes i løbet af få dage en stor øvelse med udgangspunkt i Danmark, siger Bødskov

- Vi vil meget snart gennemføre øvelser, som skal demonstrere JEF-landenes fri bevægelighed i Østersøen, siger den britiske forsvarsminister, Ben Wallace. Foto: Alberto Pezzali/Ritzau Scanpix
- Vi vil meget snart gennemføre øvelser, som skal demonstrere JEF-landenes fri bevægelighed i Østersøen, siger den britiske forsvarsminister, Ben Wallace. Foto: Alberto Pezzali/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

De ti lande i forsvarssamarbejdet Joint Expeditionary Force (JEF), som er en udrykningsstyrke med rod i Nato, har tirsdag besluttet at gennemføre en militærøvelse med udgangspunkt i Danmark.

Under øvelsen vil danske soldater sammen med allierede ifølge forsvarsminister Morten Bødskov (S) sende materiel fra Danmark til Estland. Det er led i den generelle afskrækkelse rettet mod Rusland under den aktuelle Ukraine-krise.

- Der vil i den kommende tid være store øvelser og træningsaktiviteter. En af dem tager afsæt i Danmark inden for ganske få dage faktisk, siger Morten Bødskov efter mødet på Belvoir Castle øst for den engelske by Nottingham.

JEF er et samarbejde, der blev søsat på et Nato-topmøde i 2014 som et supplement til Nato. Det er Storbritannien, som leder det. Der er også medlemmer som Sverige, der ikke er med i Nato.

Annonce:

På et pressemøde siger den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, at man over den kommende tid vil foretage øvelser i Østersøregionen. Øvelserne vil finde sted både til vands, til lands og i luften.

- Vi vil meget snart gennemføre øvelser, som skal demonstrere JEF-landenes fri bevægelighed i Østersøen, siger Wallace.

Den danske forsvarsminister fortæller, at det blandt andet drejer sig om en rotationsordning med tropper til Estland. Det sker som en træningsaktivitet.

Flere af de lande, som deltog på mødet i England mandag og tirsdag, vil deltage i den øvelse, der med udgangspunkt i Danmark sejler materiel til de baltiske lande.

Beslutningen om øvelser skal ifølge Bødskov ses som udtryk for, at situationen er alvorlig i forhold til Rusland, som mandag valgte at anerkende de ukrainske udbryderrepublikker Donetsk og Luhansk som uafhængige.

- Det vil være et konkret og meget stærkt signal om samarbejde, om fællesskab og solidaritet - og her altså med de baltiske lande, siger Bødskov.

Annonce:

Der er ifølge ministeren tale om en 'stor aktivitet', men han kan ikke oplyse antallet af soldater, som deltager i den.

Medlemmerne af JEF fordømmer i en fælles erklæring tirsdag Ruslands fremfærd i Ukraine og beslutning om at anerkende de to provinser i øst.

- Alle ti forsvarsministre står sammen i en fordømmelse af den ubegrundede handling, opbygningen af russiske styrker ved grænsen til Ukraine og yderligere indtrængen i regionen Donbas, hedder det.

Donbas er den region i Ukraine, hvor Luhansk og Donetsk ligger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: