Uffe spår revolution på Folkemødet

Alternativet varsler revolution på Bornholm, hvortil partiet sender 200 medlemmer

Uffe Elbæk og resten af holdet brød ud i dans Alternativets årsmøde i maj måned. Se det her.

Når Folkemødet på Bornholm åbner på torsdag, vil der være både kærlighed og revolution i luften.

- Folkemødet bliver en stor fest, hvor vi afslutter det politiske år, siger Alternativets udviklingsmedarbejder Tom Richter Hansen til Ekstra Bladet.

Det er første gang, at Alternativet for alvor er med på Folkemødet.

- Sidste år havde vi et lille telt på pladsen. Dengang var vi midt i en valgkamp, som vi brugte mange kræfter på.

- Det bliver anderledes i år, hvor vi har fordoblet vores budget fra 130.000 kroner sidste år til 260.000 kroner i år.

Uffe Elbæk er klar til at give den gas på Bornholm. (Foto: NC INC/Polfoto)
Uffe Elbæk er klar til at give den gas på Bornholm. (Foto: NC INC/Polfoto)
 

Alternativet sender 10 folketingsmedlemmer, 150 frivillige og 42 ansatte til klippeøen.

- Så lyder et budget på 260.000 kroner da ikke af meget?

- Det er det skam for os. Alle vores deltagere betaler hver 2000 kroner for at være med, så de 260.000 skal dække udgifter til telte, grønne selvlysende armbånd, leje af en kro og lignende.

Dans på store scene

Uffe Elbæk bliver den første af ni politiske ledere, der skal holde tale fra store scene. Det sker torsdag eftermiddag kl. 17.

- Det bliver en fest, når Uffe skal tale. For det første har vi kortet hans tale ned med fem minutter, så vi kan starte med at synge og danse på melodien 'Love is in the air', som vi også gjorde til vores landsmøde i Odense.

Alternativets medlemmer dansede på livet løs på partiets landsmøde i Odense for en måned siden. Nu gentager de det på Bornholm.(Foto: Ole Frederiksen)
Alternativets medlemmer dansede på livet løs på partiets landsmøde i Odense for en måned siden. Nu gentager de det på Bornholm.(Foto: Ole Frederiksen)
 

- Når Uffe har holdt sin korte tale, kommer en operasanger på scenen og fortolker, hvad han har sagt.

- Hvad skal I ellers lave på Folkemødet?

- Vi vil gennemføre en venlig revolution i de fire dage, Folkemødet varer.

- Hvad går den revolution ud på?

- Når folk eksempelvis står i kø, vil vi bede dem om at tale med hinanden - eventuelt købe en øl eller en sodavand til hinanden. Hvis man ser en person, der ser lidt ensom ud, vil vi opfore andre til at tale med vedkommende, så alle kan føle sig glade og tilfredse, siger Tom Richter Hansen.

6. Folkemøde

Det er sjette gang, Folkemødet bliver afviklet i Allinge på Bornholm.

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) var idemanden til festivalen, der i 2011 havde et kommunalt budget på 2,5 millioner kroner, mens det i år ligger på 10 millioner kroner.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de fleste ministre kommer til øen sammen med topfolkene fra Folketingets øvrige otte partier.

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance investerer hver omkring 1 million kroner i Folkemødet, mens de øvrige partiers budgetter ligger omkring Alternativets.

 

122 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere