USA accepterer dommerkendelse mod Trumps indrejseforbud

Ministeriet for national sikkerhed understreger, at præsident Trumps indrejseforbud stadig gælder

TIP OS: Bliver du ramt af indrejseforbuddet? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Det amerikanske ministerium for national sikkerhed 'retter sig efter dommerkendelser' om at lade personer med gyldigt visum, som falder ind under præsident Donald Trumps indrejseforbud, blive i landet.

Ministeriet understreger dog, at Trumps bekendtgørelse om et indrejseforbud stadig gælder.

Bekendtgørelsen forbyder indrejse af folk fra syv overvejende muslimske lande i foreløbigt tre måneder.

Der er tale om borgere fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia og Libyen.

Og forbuddet har altså ramt personer fra de pågældende lande, som befandt sig i luften på vej mod USA, da beslutningen trådte i kraft.

Se også: Hun er ramt af Trumps deportation

Beslutningen om at give de pågældende personer en midlertidig opholdstilladelse blev truffet af dommer Ann Donnelly ved den føderale distriktsdomstol i Brooklyn.

Anmodningen var fremsat af den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU på vegne af to irakere, som var strandet i JFK-lufthavnen i New York.

Beslutningen vil dog ifølge ACLU gælde for alle de mellem 100 og 200 personer, som er tilbageholdt i amerikanske lufthavne.

Og det er altså den afgørelse, som ministeriet for national sikkerhed vil respektere:

- Disse individer har gennemgået et omfattende sikkerhedstjek, og deres sager om indrejse i USA bliver færdigbehandlet i tråd med vore immigrationslove og dommerkendelser, siger ministeriet i en pressemeddelelse.

Se også: Samuelsen går i rette med Trumps ordre: Uklog

TIP OS: Bliver du ramt af indrejseforbuddet? Fortæl din historie i en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste i Politik
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen