USA advarer Rusland efter giftangreb

Den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson støtter briterne i sagen om det mystiske giftangreb på eks-spion

Tidligere mandag sagde den britiske premierminister, Theresa May, i parlamentet i London, at det er 'meget sandsynligt', at Rusland stod bag giftangrebet i Salisbury i forrige u

USA’s udenrigsminister, Rex Tillerson, advarer Rusland om 'alvorlige konsekvenser', efter at en russisk eks-spion blev forsøgt dræbt med nervegas i England.

Lige som den britiske regering peger Tillerson på Rusland, når der skal placeres ansvar for angrebet, ifølge Associated Press.

- På en eller anden måde kom dette (nervegassen, red.) fra Rusland, siger Tillerson, der dog endnu ikke tør sige, om det skete med den russiske regerings velsignelse.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogen ville gøre dette. Men det er et stof, som kun er i hænderne på et meget, meget begrænset antal parter, siger han.

Rex Tillerson stiger om bord på sit embedsfly efter et besøg i Nigeria. Han advarer Rusland i sagen om nervegas i England. Foto: AP
Rex Tillerson stiger om bord på sit embedsfly efter et besøg i Nigeria. Han advarer Rusland i sagen om nervegas i England. Foto: AP

Foto: AP 112 - 11. mar. 2018 - kl. 06:27 Russisk dobbeltagent fundet forgiftet på bænk: Nu kommer russerne med stikpille

Rex Tillerson siger, at USA vil straffe Rusland, hvis det viser sig, at Moskva stod bag angrebet.

- Det vil helt sikkert udløse et svar. Mere vil jeg ikke sige om det, siger han.

Russisk-udviklet
Tidligere mandag sagde den britiske premierminister, Theresa May, i parlamentet i London, at det er 'meget sandsynligt', at Rusland stod bag giftangrebet i Salisbury i forrige uge.

Britiske efterforskere har fundet frem til, at den anvendte nervegift var Novichok, som er udviklet af Rusland til brug for militæret.

May sagde, at hændelsen betragtes som et angreb på Storbritannien.

Dansk ekspert: Så farlig er giften

Nervegiften Novichok blev udviklet af det russiske militær i 1970'erne og 1980'erne og betegnes som et af verdens farligste stoffer.

Novichok kan indtages via føde eller optages ved berøring. Stoffet nedbrydes dog af vand, oplyser specialkonsulent Jan Steen Jensen fra Beredskabsstyrelsen.

- Mennesker, der er i kontakt med nervegiften, vil opleve vejrtrækningsproblemer, kramper, opkast, kvalme og at nervesystemet bliver delvist lammet, siger den danske ekspert til Ritzau.

Kemikaliet er enormt svært at fremstille, fordi det kræver specialkemikalier og specialudstyr, vurderer han.

- Men når først det er produceret, kan det transporteres rundt uden problemer. Alt det kræver, er en beholder, der er tæt nok, siger Jan Steen Jensen.

(Ritzau)

Her ses Theresa May under sin tale i det britiske Underhus tidligere mandag. Foto: AP Politik - 12. mar. 2018 - kl. 21:30 Efter formodet forsøg på giftmord: Stormagter på kollisionskurs

Ruslands udenrigsministerium kalder beskyldningen fra briterne en 'cirkusforestilling'.

Den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter blev fundet livløse på en bænk i Salisbury 4. marts. Begge er i kritisk tilstand.

Flere end 20 andre personer – herunder ambulancepersonalet - blev forgiftet i Salisbury, og en britisk betjent har også været i kritisk tilstand.

Sergej Skripal, der var dobbeltspion, blev i 2010 en del af en større spionudveksling mellem Rusland og USA. Han bosatte sig i Salisbury.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen