Annonce:
Annonce:

USA forbereder hjemsendelse af ligrester fra Koreakrigen

USA gør klar til at modtage ligrester af soldater fra Koreakrigen og sender 100 kister til Nordkoreas grænse

Annonce:
Følg Politik

USA's militær har transporteret 100 trækister til grænsen mellem Nordkorea og Sydkorea. Det sker som forberedelse på, at nordkoreanerne returnerer de jordiske rester af amerikanske soldater, der har været savnet siden Koreakrigen fra 1950 til 1953.

Samtidig er yderligere 158 metal-transportkasser sendt til en amerikansk luftbase nær Sydkoreas hovedstad, Seoul. De skal også bruges til at sende resterne af soldaterne hjem til USA.

Det oplyser det amerikanske militærs særlige Korea-talsmand, oberst Chad Carroll.

Nordkorea har indvilget i at returnere ligene af de amerikanske soldater. Det skete under et topmøde mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i Singapore den 12. juni.

Mens de amerikanske forberedelser tyder på, at returneringen kan være nært forestående, er det fortsat uklart, hvornår og hvordan det kommer til at ske.

Annonce:

Lørdag afviste talsmand Chad Carroll rapporter fra det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, om at amerikanske militærkøretøjer fyldt med flere end 200 ligkister planlagde at krydse grænsen til Nordkorea samme dag.

Han sagde, at planerne for hjemsendelsen endnu var foreløbige.

Det amerikanske militær oplyste senere lørdag, at 100 midlertidige trækister bygget i Seoul er blevet sendt til det fælles sikkerhedsområde ved grænsen som led i forberedelserne på at "modtage og transportere de jordiske rester hjem på en værdig måde".

Fra 1996 til 2005 gennemførte USA og Nordkorea i fællesskab 33 bjærgningsoperationer og indsamlede resterne fra i alt 229 faldne amerikanere.

Men bestræbelserne på at finde og returnere amerikanske ligrester har stået stille i mere end et årti. Det skyldes Nordkoreas udvikling af atomvåben, ligesom at USA hævder, at sikkerhedsforholdene under tidligere præsident George W. Bush ikke var gode nok.

Flere end 36.000 amerikanske soldater faldt i krigen mellem Nordkorea, Kina og daværende Sovjetunionen på den ene side og Sydkorea og USA på den anden side.

Op mod 7700 amerikanske soldater fra Koreakrigen er der fortsat ikke gjort rede for. 5300 af disse forsvandt i Nordkorea.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: