USA kalder alle medarbejdere hjem fra Irak

Alle ikke-vitale medarbejdere er kaldt hjem fra Irak

Alle ansatte under den amerikanske regering i Irak, som ikke besidder akutte jobs, er blevet kaldt hjem af det amerikanske udenrigsministerium.

Det oplyser den amerikanske ambassade i Bagdad.

Hjemkaldelsen gælder både medarbejdere på ambassaden i Bagdad samt på konsulatet i Erbil. Dermed bliver visum-tjenester begge steder suspenderet.

Amerikanske statsborgere i Irak bliver opfordret til at forlade Irak via kommercielle transportmidler hurtigst muligt. De opfordres samtidig til at holde sig væk fra amerikanske faciliteter i Irak, mens de bør være opmærksomme på deres omgivelser og følge lokale medier.

Ifølge amerikanske medier kommer meldingen som led i den optrappende konflikt mellem Iran og USA. Det er uvist, om der er en konkret trussel mod amerikanere i Irak. USA har dog meldt ud, at man mener, at Iran kan være ved at planlægge angreb mod amerikanske mål i Mellemøsten.

64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere