USA totalt lukket ned: Hvem bliver straffet for katastrofen?

Borgerne i USA vågner mandag for alvor op til et land, hvor den offentlige sektor er gået i stå

Havd betyder denne nedlukning? Bliv klogere her (Video / Foto: AP, All Over, redigering: Henrik Houlberg)

Siden fredag har den offentlige sektor i USA været så godt som totalt lukket ned, efter at medlemmerne af Senatet ikke har kunnet nå til enighed om et budget for de offentlige finanser.

Det er derfor kun de mest akutte funktioner, såsom hospitalsvæsen og udenlandske militæroperationer, der bliver holdt i gang, mens alle andre offentligt ansatte er blevet sendt på frivillig orlov.

Årsagen er, at republikanerne trods deres flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet ikke kan stemme budgettet igennem alene. Det kræver nemlig 60 stemmer ud af 100 i Senatet, hvor republikanerne kun sidder på et spinkelt flertal på 51.

Demokraterne ønsker nemlig ikke at give republikanerne flertal, så længe de ikke får en garanti for, at Daca-ordningen, der sikrer visse rettigheder for børn af migranter, ikke bliver fjernet, som præsident Trump ellers har svoret.

Republikanerne forventer, at en aftale om budgettet vil blive vedtaget, når klokken bliver 12 i Washington D.C. (klokken 18 dansk tid), men ifølge CNN forventer demokraterne ikke, at republikanerne kan sikre sig et flertal.

Fakta: Det slås de om

Det springende punkt for en manglende aftale mellem demokraterne og republikanerne er det omstridt punkt om Daca, som sikrer rettigheder for børn af immigranter, der sikrer dem mod at blive smidt ud af landet.

Republikanerne har dog forsøgt at købe nogle demokratiske stemmer ved blandt andet at forlænge den populære sundhedsforsikring kaldet Chip, der sørger for behandling til omkring ni millioner fattige børn i seks år.

Fire republikanere afviste dog lovforslaget, blandt andet på grund af Chip.

Donald Trumps omstridte mur har også fundet vej til budgetlægningen, hvorfor republikanerne altså også skal lokke demokraterne til at stemme for ved at give dem indrømmelser på områder, som demokraterne har som mærkesager.

Samtidig har særligt republikanere stillet krav til, at landets forsvarsbudget skal forøges, før de vil stemme for budgettet.

Hvem har skylden?
Stilstanden i den offentlige sektor risikerer derfor at have en fortsat uvis fremtid foran sig. Og ud over at slås om detaljer, som kan få demokrater til at give sig og stemme for budgettet, foregår der også en kamp udadtil om, hvis skyld det er, at offentlige instanser er gået i stå.

- Det er klart, at man på højrefløjen forsøger at få det til at være historien, at det er demokraternes skyld, fordi stort set alle republikanerne har stemt for budgettet, siger Mette Nøhr Claushøj, der er ekstern lektor på Statskundskab på Københavns Universitet, til Ekstra Bladet.

- Men den almindelige amerikaner, der sidder og følger med i det her, vil kigge på, at republikanerne har præsidentmagten og flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, og alligevel kan de ikke få det til at fungere.

Donald Trump har rundet et år på præsidentposten.  Foto: AP/Evan Vucci Politik Tre eksperter: Sådan bliver det næste år med Trump

Hun mener derfor også, at republikanerne har en klar interesse i at få et budget på plads, så hjulene igen begynder at dreje i det offentlige USA.

- Man må også sige, at hvis USA skal fungere som stat, så er det kompromisets kunst, mere end det er herhjemme, fordi de har to kamre. Det kræver at man arbejder hen over midten, for ellers kan det ikke lade sig gøre at få tingene igennem. Og fordi republikanerne har flertal alle steder er det også op til dem at sørge for, at det, der bliver præsenteret, er spiseligt for de demokrater, der er mere orienteret mod midten, siger hun.

Medlemmerne af Kongressen var forberedt på en sen afstemning ved midnatstid lokal tid, men den blev i stedet udskudt til mandag, da man ikke forventede at kunne få flertal søndag. Foto: AP
Medlemmerne af Kongressen var forberedt på en sen afstemning ved midnatstid lokal tid, men den blev i stedet udskudt til mandag, da man ikke forventede at kunne få flertal søndag. Foto: AP
 

Ingen katastrofe
I USA bliver der spekuleret i, at det parti der 'får skylden' for nedlukningen også vil mærke konsekvensen i det næstkommende valg - i dette tilfælde midtvejsvalget til efteråret. Men ifølge CNBC er der ikke nogen klar tendens, der bekræfter det billede, og den betragtning er Mette Nøhr Claushøj enig i.

- Shutdown er ikke længere den samme katastrofe for et parti, som man har opfattet det som tidligere. Partierne har i hvert fald lært den lektie, at det ikke er sikkert, at de kommer til at betale en ekstremt høj pris, siger hun.

Der er nemlig formentlig stadig tilstrækkelig længe til de igen skal til stemmeboksen til, at det for alvor fylder i vælgernes bevidsthed ved valget.

- Det er ikke sikkert, at vælgerne tænker på det her, når der er valg. Hvis der var en måned til midtvejsvalget ville det nok heller ikke være lukket ned, fordi alle politikerne så havde incitament til at holde det åbent. For hukommelsen i amerikansk politik er ikke, hvad den har været, siger hun.

- Vi kan også se ved valget af Trump, at det ikke er de klassiske parametre, der afgør, om folk stemmer på det ene eller det andet. Det er ofte personlige sympatier og antipatier og hvordan, det går lige nu. Der bliver måske ikke nødvendigvis set på, hvordan det går med samfundsøkonomien, siger Mette Nøhr Claushøj.

En del demonstranter havde søndag samlet sig foran Capitol i Washington D.C. for at demontrere på vegne af 'Dreamers', som immigrant-børnene, der er omfattet af Daca, bliver kaldt. Foto: AP
En del demonstranter havde søndag samlet sig foran Capitol i Washington D.C. for at demontrere på vegne af 'Dreamers', som immigrant-børnene, der er omfattet af Daca, bliver kaldt. Foto: AP
 

Trump en usikker faktor
Mens den republikanske ledelse i de to kamre kæmper for at få samlet det nødvendige flertal, står de tilbage med én stor usikkerhed: Donald Trump,

- Mitch McConnell (lederen af republikanerne i Senatet, red.) har været ude i weekenden og sige, at de kan gøre noget, så snart de ved hvad præsidenten vil. Så selv internt i hans eget parti har de ikke styr på, hvad han vil, siger hun.

Det er nemlig Donald Trump, der i sidste ende skal skrive under, når budgettet er godkendt i de to kamre.

- Vi er vant til, at politikere primært er styret af deres grundlæggende værdier. Men det er Trump bare ikke. For det første har han tilsyneladende ikke nogen grundlæggende værdier, og for det andet er han mere styret af, hvordan han kommer til at fremstå i offentligheden.

Trump er i forbindelse med nedlukningen allerede blevet udsat for den 'ultimative ydmygelse' ved at den var trådt i kraft på årsdagen for hans indsættelse lørdag. Situationen kan for ham personligt derfor ifølge Mette Nøhr Claushøj ikke rigtig blive værre.

Donald Trump har dog kaldt sig selv en 'dealmaker', hvorfor han formentlig vil skrive under, når de to partier på et tidspunkt er blevet enige

.

Donald Trump sammen med republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell (til venstre) og formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan (i midten). De står hver især i spidsen for de tre steder, republikanerne sidder på magten. Foto: Manuel Balce Ceneta/AP
Donald Trump sammen med republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell (til venstre) og formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan (i midten). De står hver især i spidsen for de tre steder, republikanerne sidder på magten. Foto: Manuel Balce Ceneta/AP

Rammer lavtlønnede
Imens kan den amerikanske befolkning bare håbe på, at det snart sker.

- Henover weekenden holder de fleste alligevel fri, så det er først i dag, det kan mærkes. Og så længe det bare er én dag, sker der ikke noget. Men hvis det går over en uge, ser det virkelig grimt ud, siger Mette Nøhr Claushøj.

Hun fortæller, at nedlukningen primært rammer de timelønnede, som ikke nødvendigvis er garanteret at få løn med tilbagevirkende kraft, når nedlukningen er ovre.

370 kommentarer
Vis kommentarer