USA vil blokere frigivelse af omstridt tankskib

Britiske styrker ville frigive iransk tankskib. Nu stiller USA sig i vejen

Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

Det amerikanske justitsministerium har i sidste øjeblik forsøgt at blokere frigivelsen af det iranske tankskib 'Grace 1'.

Skibet blev opbragt ved Gibraltar af britiske styrker 4. juli.

Det stod angiveligt til at blive frigivet i forbindelse med et retsmøde torsdag, men det har en anmodning fra USA sat en midlertidig stopper for.

Det oplyser Gibraltars regering i en udtalelse.

- USA's justitsministerium har ansøgt om at opbringe 'Grace 1' på baggrund af beskyldninger, som nu bliver drøftet, lyder det.

Tankskibet blev beslaglagt, fordi man havde mistanke om, at det havde til formål at overtræde EU's sanktioner rettet mod Syrien ved at levere olie til regimet.

Den britiske overtagelse af skibet blev startskuddet til en opblusning af krisen mellem Iran på den ene side og USA og dets allierede på den anden.

Regeringen i Gibraltar har tidligere sagt, at man ønsker at nedskalere situationen vedrørende den ombejlede Grace 1.

Gibraltars højesteret vil nu tage stilling til sagen torsdag klokken 16.

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere