USA viser muskler efter Ottos død: Bombefly sendt på vingerne

Amerikanske super-bombefly i luften for at 'demonstrere styrke' over for Nordkorea, bekræfter militæret

Det er såkaldte supersoniske fly som disse, USA har sendt i luften. (AP)

Et døgn efter den amerikanske studerende Otto Warmbier, 22, afgik ved døden efter sit ophold i en arbejdslejr i Nordkorea, raslede USA med sablen overfor det nordkoreanske regime.

USA sendte tirsdag to B-1B-fly – et såkaldt supersonisk (jetoverlyd, red.) bombefly – på vingerne over den koreanske halvø, rapporterer Associated Press.

Sydkoreas forsvarsministerium oplyser, at de amerikanske bombefly deltog i en øvelse med sydkoreanske kampfly for at udvise styrke over for det nordkoreanske regime.

USA har før sendt B-1B-bombefly i luften over den koreanske halvø, når der har været øget spændinger i regionen, blandt andet i forbindelse med Nordkoreas missilprøveaffyringer.

Det sydkoreanske forsvarsministerium har udsendt dette foto af øvelsen tirsdag. (Foto: AP)
Det sydkoreanske forsvarsministerium har udsendt dette foto af øvelsen tirsdag. (Foto: AP)
 

Det amerikanske militær oplyser, at de to bombefly gennemførte to separate øvelser med det japanske og sydkoreanske luftvåben.

- Øvelsen demonstrerede solidaritet mellem Japan, Sydkorea og USA i forsvaret mod provokerende og destabiliserende handlinger i Stillehavet, hedder det.

USA har udstationeret titusinder af soldater i Sydkorea og Japan.

USAs luftvåben tog B-1B-bombeflyet i brug i 1985. Her lander flyet på Osan Air base i Sydkorea i september 2016. (Foto: AP)
USAs luftvåben tog B-1B-bombeflyet i brug i 1985. Her lander flyet på Osan Air base i Sydkorea i september 2016. (Foto: AP)

Otto Warmbier, 22, vendte hjem til USA i koma efter 17 måneder i en nordkoreansk arbejdslejr. (Foto: AP)
Otto Warmbier, 22, vendte hjem til USA i koma efter 17 måneder i en nordkoreansk arbejdslejr. (Foto: AP)
 

Otto Warmbier havde siddet fængslet i Nordkorea i 17 måneder for at stjæle en politisk plakat fra et hotel i hovedstaden Pyongyang.

Den 22-årige studerende mistede bevidstheden i fangelejren og gik i koma i marts 2016.

I sidste uge blev han sendt hjem til USA, da Nordkorea forklarede løsladelsen med ’humanitære årsager. Han døde kort efter på et hospital i Ohio.

Det avancerede bombefly har blandt andet deltaget i krigene i Afghanistan og Irak. (Foto: AP)
Det avancerede bombefly har blandt andet deltaget i krigene i Afghanistan og Irak. (Foto: AP)
 

USA's præsident, Donald Trump, har fordømt Nordkoreas behandling af den unge amerikaner.

- Ottos skæbne styrker regeringens indsats for at forhindre, at uskyldige mennesker falder i hænderne på et regime, der ikke respekterer loven eller almindelige anstændighed, udtaler han.

Det er stadig uklart, hvordan Otto Warmbier pådrog sig den alvorlige hjerneskade, der sendte ham i koma og endte med at koste ham livet.

Otto Warmbier mistede livet mandag 19. juni 2017, efter at han i 15 måneder sad fængslet for at have forsøgt at stjæle en propaganda-plakat i Nordkorea. Foto: AP Tæt på Historien om Otto Warmbier: Sådan endte han som Nordkoreas fange

Foto: AP Plus Det store overblik: Sådan ville en krig mellem Nordkorea og USA se ud

1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 Sydkorea har offentliggjort dette foto, som viser de amerikanske B-1B-bombefly med sydkoreanske kampfly i luften over den højspændte koreanske halvø. (Foto: Sydkoreas forsvarsministerium via AP)
160 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere