USA's Senat godkender historisk stramning af våbenlovgivning

USA's Senat godkender skrappere baggrundstjek og andre stramninger af landets våbenlov, skriver Reuters

Den republikanske leder i Senatet, John Cornyn, forlader kammeret, efter at han i en tale har støttet et forslag om en stramning af USA's våbenlovgivning. Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
Den republikanske leder i Senatet, John Cornyn, forlader kammeret, efter at han i en tale har støttet et forslag om en stramning af USA's våbenlovgivning. Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Det amerikanske Senat har natten til fredag dansk tid godkendt et lovforslag om en stramning af landets våbenlovgivning. Det blev stemt igennem med 65 stemmer for og 33 stemmer imod.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Afstemningen er ifølge nyhedsbureauet banebrydende, ikke mindst fordi det er første gang i tre årtier, at Senatet er nået til enighed om en betydelig stramning på området.

Tidligere forslag om stramninger har måttet lade livet i Senatet, hvor det kræver et flertal på 60 stemmer for overhovedet at sende et lovforslag til afstemning.

Der er heftig gang i våbendebatten til NRA-kongres i Houston, Texas. Ekstra Bladet er på gaden, hvor der både er plads til demonstrationer mod våbenlovgivningen, og våben-entusiaster der gladeligt viser pistoler frem og ønsker flere våben i landet

Ekstra Bladet har for nyligt været i USA for at blive klogere på våbendebatten, som i den grad har været voldsomt i år

Demokraterne har kun 48 pladser i det 100 mand store kammer, men kan som regel afgøre et lovforslags skæbne med hjælp fra to løsgængere og vicepræsident Kamala Harris' afgørende stemme, når forslag kommer til afstemning.

Våbenstramningen sendes nu videre til parlamentets andet kammer, Repræsentanternes Hus. Her sidder demokraterne på et solidt flertal, som ventes at vedtage lovforslaget og sende det videre til præsident Joe Biden, som giver den sidste underskrift.

Lovforslaget omfatter blandt andet skrappere baggrundstjek af personer, som er dømt for vold i hjemmet, eller som i deres ungdom er dømt for forbrydelser af en vis karakter.

Desuden er der føderal støtte til, at de enkelte delstater kan indføre love, der forhindrer personer i at købe våben, hvis de vurderes at være til fare for sig selv eller andre.

Den demokratiske leder i Senatet, Chuck Schumer, erkender, at demokraterne ikke fik alt, hvad de bad om i forhandlingerne, men glæder sig alligevel over et skridt i den rigtige retning.

- Det her er ikke en kur mod alle de måder, som våbenvold påvirker vores land, men det er et længe ventet skridt i den rigtige retning, siger han.

Vedtagelsen kommer bare kort tid efter, at landets Højesteret afgjorde, at delstaten New Yorks våbenlovgivning var i strid med landets forfatning.

New York havde indført en række begrænsninger for, hvornår man må bære våben i offentligheden. Men de blev underkendt af landets højeste retsinstans.

Den beslutning betyder i praksis, at Højesteret har fastslået, at man i alle amerikanske delstater har ret til at bære våben i offentligheden.

Debatten om våbenlovgivning er for alvor taget til, efter at antallet af øjensynligt tilfældige masseskyderier har været tiltagende i 2022.

I byen Uvalde i delstaten Texas skød og dræbte en 18-årig gerningsmand 19 skolebørn og 2 voksne på Robb Elementary School den 24. maj.

Desuden blev ti personer skudt og dræbt i Buffalo i New York, mens en blev dræbt og tre såret i et skyderi ved en kirke i Los Angeles. Alle tre skyderier fandt sted inden for 11 dage.

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind