Annonce:
Annonce:

V-profil efter sexchikane-udtalelse: Det er et mediestunt

Byrådsmedlem - og tidligere borgmester - Kaj Refslund (V) fra Nyborg, mener at byrådskollega Sonja Marie Jensen (S) søgte en form for opmærksomhed, når hun siger, at hun får 'klask i røven'

Byrådsmedlem Kaj Refslund (V) mener, at Sonja Marie Jensen (S) søger opmærksomhed med sin udtalelse (Video: TV2/FYN)
Annonce:
Følg Politik

Byrådsmedlem Kaj Refslund (V) fra Nyborg kalder det for et ”100 procent mediestunt”, når hans byrådskollega Sonja Marie Jensen (S) i et interview med TV 2/FYN fortæller uden at nævne navne, hvordan mandlige kollegaer giver hende ”klask i røven” og siger, at hun ”knalder sig til tops”.

Han er vred og skuffet over måden, hun har håndteret sagen på. 

- Jeg føler som mandligt byrådsmedlem at blive hængt ud for noget, som jeg har meget dårligt ved at få lov til at forsvare. Nu skal jeg i aften hjem og forklare min familie, hvad det er, der foregår i Nyborg Byråd, siger Kaj Refslund til TV 2/FYN.

Se hans udtalelse i klippet ovenfor

DF'er så sexchikane mod 22-årig politiker: - Ej gutter, skru lige ned  

Skabe opmærksomhed - ikke løse et problem

Annonce:

Han er betænkelig ved måden, hun har håndteret sagen på. I stedet for at tage fat i eksempelvis Nyborgs borgmester eller den socialdemokratiske ledelse fortæller den 22-årige socialdemokrat i et interview med TV 2/FYN, hvordan det er at være ung kvinde i dansk politik.

- Hvad hendes reelle motiv er, har jeg meget svært ved at se. Hun havde i hvert fald masser af muligheder for at få klaret det her af på forskellig vis, siger Kaj Refslund.  

- Det virker ikke, som om at det er for at løse et problem, men det er for at påkalde sig en eller anden form for opmærksomhed, fortsætter byrådspolitikeren, der kalder sagen om sexchikane-beskyldninger for et mediestunt.

22-årig politiker angriber byrådsmedlemmer for sexchikane

Mistænkeliggjorte politikere

Ligesom resten af de mandlige medlemmer af byrådet er han reelt under mistanke for at stå bag de påståede lumre kommentarer og ”klask i røven”. Hans partifæller Jan Reimer Christiansen (V) og Jacob Nilsson (V) opfordrer Sonja Marie Jensen til at sætte navn på, hvem der står bag sexchikanen.

Annonce:

- Jeg føler mig mistænkeliggjort. Det gør alle i byrådet. Jeg synes faktisk, hun skal stå frem og sige, hvem det er, siger Jan Reimer Christiansen. 

- Jeg føler mig både anklaget og uskyldig på samme tid. For uanset hvad vi gør herfra, vil gadens parlament altid have dømt os mænd i byrådet for at være nogen, der klasker unge kvinder bagi. Jeg synes, at hun burde have taget fat i borgmesteren eller sin gruppeformand, så vi ikke alle nu skal mistænkeliggøres, siger Jacob Nilsson. 

Vil ikke afsløre navne

Til TV 2/FYN lægger Sonja Marie Jensen ikke skjul på, at det er politikere på begge sider af det politiske spektrum, der har klasket hende bagi.

- Jeg skal stå model til et klask i røven og til at få at vide, at jeg knalder mig til tops. Jeg skal stå model til, at folk skal diktere, at jeg skal have mig en uddannelse eller nogle børn, før jeg har en berettigelse til at udtale mig politisk, hvilket jeg synes er dybt godnat, siger Sonja Marie Jensen til TV 2/FYN.

Annonce:

- ”Du knalder dig til tops” er en kommentar, jeg ofte hører både fra partikammerater og politiske modstandere, uddyber hun.

Sonja Marie Jensen ønsker ikke at afsløre navnene på dem, der står bag. Hun opfordrer i stedet for til, at der generelt skal gøres noget mod sexchikane, for ellers kan unge kvinder have det svært i dansk politik.

Se indslaget med Kaj Refslund i klippet over artiklen - og se indslaget, hvor Sonja Marie Jensen kommer med sin påstand herunder

(Video: TV2/Fyn)

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: