Væltet eksleder af Veganerpartiet melder sig ind i Alternativet

Michael Monberg var politisk ordfører for Veganerpartiet indtil februar. Nu er han medlem af Alternativet

Sammen stiftede Henrik Vindfeldt (tv) og Michael Monberg (th) Veganerpartiet i 2018. Men efter uenigheder og interne konflikter blev Monberg væltet som leder i februar i år og har nu meldt sig ind i Alternativet. (Arkivfoto). Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix
Sammen stiftede Henrik Vindfeldt (tv) og Michael Monberg (th) Veganerpartiet i 2018. Men efter uenigheder og interne konflikter blev Monberg væltet som leder i februar i år og har nu meldt sig ind i Alternativet. (Arkivfoto). Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Tidligere politisk ordfører for Veganerpartiet Michael Monberg har meldt sig ind i Alternativet.

Det oplyser Alternativet i en pressemeddelelse.

Ifølge Monberg er det 'helt naturligt for mig, at det er i Alternativet, jeg vælger at lægge mine kræfter'.

- Alternativet har et klart ønske om at ændre landbruget, få dyrene ud af burene og i det hele taget omlægge vores produktion, og det er politik, jeg 100 procent kan tilslutte mig, udtaler han.

Monberg var med til at stifte Veganerpartiet sammen med Henrik Vindfeldt i 2018.

Men siden partiet blev opstillingsberettiget til Folketinget i september 2020 har der været uro internt.

Her trak Monberg sig som forperson og blev efterfulgt af Lisel Vad Olsson, mens Henrik Vindfeldt blev partileder.

Men i 2021 trak Vindfeldt sig som partileder af personlige årsager. Og herefter blev ledelsen af partiet delt ud på flere poster. Michael Monberg blev valgt som politisk ordfører.

I januar i år blev Henrik Vindfeldt ekskluderet fra partiet. Han skrev selv på Facebook, at det skete, fordi han selv havde peget på krænkende adfærd hos et andet medlem af ledelsen.

Michael Monberg havde talt for, at Vindfeldt skulle ekskluderes, fordi han var svær at samarbejde med og havde lagt sig ud med ledelsen, lød det.

På et ekstraordinært landsmøde i begyndelsen af februar måtte Michael Monberg dog forlade ledelsen. Det skete, fordi et flertal stemte for at vælte landsledelsen og i stedet byde Vindfeldt inden for i varmen igen.

På daværende tidspunkt var Monbergs plan at lade sit medlemskab af partiet rinde ud.

Nu har han så meldt sig ind i Alternativet.

Ifølge partiet ledsages han af en række tidligere kandidater fra Veganerpartiet.

Det drejer sig om blandt andre Simon Jensen, Anna Astrid Høy-Nielsen og Wickie Holm.

Også Karsten Noes og Jakob Berg Bredahl, som begge tidligere sad i Veganerpartiets politiske gruppe, har skiftet til Alternativet.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind