Søndag går det løs, når 56 millioner tyrkere skal til stemmeurnerne for at vælge landets næste præsident.

Alt tyder på, at den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, bliver genvalgt. Gør han det, står Tyrkiets stærke mand til at blive endnu stærkere.

Efter statskuppet i sommeren 2016, hvor præsidenten næsten blev afsat, har han nemlig fængslet flere end 50.000 modstandere herunder journalister og oppositionspolitikere og kunstnere, der har udtalt sig kritisk om Erdogan.

Ny grundlov giver magt
I 2017 vedtog tyrkerne en ny grundlov som skal give den nye præsident endnu mere magt. Netop derfor kan Erdogan, hvis han bliver genvalgt, se frem til at styrke sin position i Tyrkiet, mener Jakob Lindgaard, der forsker i udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier og arbejder med tyrkiske forhold:

- Han er allerede en enerådig hersker. Ifølge Freedom House (NGO, der måler demokrati red.) er Tyrkiet det land i verden, hvor frihedsrettighederne er gået mest tilbage de sidste ti år. Derfor er der ingen tvivl om, at han har gjort sig selv til en stærk og central mand med kontrol over militæret og domstolene, som gør ham utrolig magtfuld.

Den nye grundlov giver landets præsident meget mere magt. Så den, der vinder præsidentvalget, bliver en helt ny type tyrkisk præsident. Han eller hun udpeger for eksempel samtlige ministre uden parlamentets godkendelse og har mere indflydelse på at udnævne dommere.

Økonomien bliver altafgørende
Gennem de seneste 16 år har Erdogan siddet på magten, som henholdsvis premierminister og præsident. En af hans største succeser er at få den tyrkiske økonomi på ret kurs igen, men alligevel bliver spørgsmålet om økonomi altafgørende, mener Jakob Lindgaard.

- Den tyrkiske økonomi kommer til at betyde alt. De internationale markeder er nervøse for Erdogans uortodokse reformer, som har kostet liren en del i værdi, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Han har udskrevet valget, netop fordi økonomien meget snart bliver et problem i Tyrkiet. Der er en inflationsrate på 11 procent, og renten er nu 17,5 procent, hvilket er uholdbart. Forestil dig, at danskerne skulle ud at købe hus til den rente.

Artikel fortsætter under billedet ...

Den frække dreng i Klassen
Mere end 45 procent af tyrkerne er vilde med Erdogan, som nyder stor popularitet hos befolkningen. Ved valget søndag stiller seks kandidater op, men valget bliver reelt set kun en kamp mellem Erdogan og den nye, 'frække dreng i klassen' Muharrem Ince.

Udfordreren har i den grad fået vind i sejlene under valgkampen, fortæller Jakob  Lindgaard.

- Han er en gammel fysiklærer, som aldrig har nået toppen af tyrkisk politik før nu. Men han har humør og sarkasme, og så kommer han fra gaden med en frækhed, som har givet nyt liv til oppositionen.

Muharrem Ince tør nemlig udfordre det gamle AKP-parti, som under Erdogan har haft magten de seneste 16 år i Tyrkiet.

- Erdogan nægter at debattere mod ham, fordi Ince proaktivt tordner mod præsidentens projekter. Han vil eksempelvis forvandle det palads, som Erdogan har bygget til mange 100 millioner dollars i Ankara, til kulturministerium. På den måde er han blevet et frisk pust om håb for forandring i Tyrkiet, siger Jakob Lindgaard.  

Diktator som Saddam Hussein
Men trods den massive opbakning til Erdogan er det ikke alle tyrkere, der ønsker ham som præsident. Da han kom til magten var han forholdsvis positivt stemt over for det store kurdiske mindretal i Tyrkiet, men som årene er gået, har piben nu fået en anden lyd.

Herhjemme ser 60-årige Adnan Axacan med spænding frem mod valget søndag. Han er formand for Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark, og han håber, at Erdogans regeringstid snart er forbi.

- Jeg håber ikke, at han vinder. Erdogan startede sin regeringsperiode godt, da han kom til magten. Han gav os mange rettigheder tilbage. Men nu regerer han som en sultan af Tyrkiet. Han fængsler og torturerer sine modstandere, ligesom Saddam Hussein og Husni Mubarak. Han er en typisk mellemøstlig diktator, siger han til Ekstra Bladet.

I januar gik Tyrkiet ind i det nordlige Syrien for at nedkæmpe kurderne i området, og Adnan Axacan frygter, at man oplever lignende ting, hvis Erdogan genvinder valget.

- Han brugte PKK til at komme til magten, men da han blev stærk nok, vendte han sig mod kurderne. Jeg tror, han får røde knopper, når man nævner kurdere, og derfor går han militært ind i Afrin-provisen for at bekæmpe dem. Hans retorik om at bekæmpe kurdiske terrorister klinger hult, når han ikke gør mere i kampen mod Islamisk Stat. 

Hvis ingen kandidat får over 50 procent af stemmerne ved søndagens valg, skal de to kandidater med flest stemmer ud i en anden runde den 8. juli.