153.923 stemmer i skraldespanden

Over 150.000 danskere må konstatere, at deres stemme ender i skraldespanden. Tre ud af de fire nye partier klarede ikke cuttet.

Rasmus Paludan måtte tage hjem fra Christiansborg med en lang næse. Selv om han fik over 60.000 stemmer var det ikke nok. Foto: Jonas Olufson
Rasmus Paludan måtte tage hjem fra Christiansborg med en lang næse. Selv om han fik over 60.000 stemmer var det ikke nok. Foto: Jonas Olufson

153.923.

Det er antallet af stemmer, der er endt med at gå til spilde i denne omgang. Kristendemokraterne, partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs kom ikke ind, og det betyder, at deres stemmer ender i skraldespanden.

Det er det højeste antal siden 1990.

Dengang fik Fælles Kurs, Enhedslisten, De Grønne og Danmarks Retsforbund under to procent af stemmerne, og det endte med et stemmespil på 167.744.

Allerede inden valget blev det beskrevet, at vi denne gang kunne opleve et massivt stemmespild, fordi fire partier var på vippen. Nye Borgerlige klarede cuttet, men det gjorde de tre andre altså ikke

Også valgene i 1988 og 1987 var præget af stemmespild på henholdsvis 148.386 og 159.598 stemmer.

Både Kristendemokraterne og Stram Kurs håbede også på at få et kredsmandat i henholdsvis Vestjyllands og Sjællands Storkreds, men heller ikke det lykkedes.

Kristendemokraterne blev ifølge valgforsker Kapser Møller Hansen slået med blot 191 stemmer.

685 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere