21-årig bliver yngste dansker i Europa-Parlamentet

Karsten Hønge videregiver sit mandat til den 21-årige Kira Marie Peter-Hansen, som dermed bliver den yngste dansker i Europa-parlamentet

Margrete Auken og kandidat til Europa-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen fra SF cyklede med i Folkets Klimamarch i København lørdag. Du stå det klart, at de sammen skal repræsentere partiet i Europa-parlamentet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

SF's Kira Marie Peter-Hansen må vinke farvel til livet som økonomistuderende på Københavns Universitet og forberede sig på at blive landets yngste Europa-parlamentariker.

Det står klart, efter SF-veteranen Karsten Hønge mandag aften oplyste til Ritzau, at han videregiver sit mandat til sin 21-årige partikollega. 

Tidligere på dagen udtalte hun, at hun var i chok, efter det lykkedes SF at få to mandater.

- Det er vildt dejligt, jeg er stadig i chok. Det er rigtig rart at se et rødt dansk flertal til Europa-Parlamentet, sagde hun til TV2.

Landets yngste Europa-parlamentariker, Kira Marie Peter-Hansen, og folketingskandidat Carl Valentin ved Folkets Klimamarch i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Landets yngste Europa-parlamentariker, Kira Marie Peter-Hansen, og folketingskandidat Carl Valentin ved Folkets Klimamarch i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

15.765 stemmer
SF fik 13,2 procent af stemmerne ved søndagens Europa-Parlamentsvalg, og 15.765 personlige stemmer gik til Kira Marie Peter-Hansen, der er vokset op i Værløse, men bor på Nørrebro i København.

Kira Marie Peter-Hansen var opstillet som nummer fire på SF's liste til Europa-Parlamentet, men Karsten Hønge valgte at afgive sin plads, fordi han både var opstillet til europaparlamentsvalget og det kommende folketingsvalg for SF, der søndag fik et mandat mere end ved seneste valg, hvor partiet fik et enkelt.

Pia Olsen Dyhr og Margrete Auken ankom til valgaftenen på Christiansborg på cykel, og Kira Maria Peter-Hansen trampede i pedalerne. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Pia Olsen Dyhr og Margrete Auken ankom til valgaftenen på Christiansborg på cykel, og Kira Maria Peter-Hansen trampede i pedalerne. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
 
Vil arbejde for de studerende
Den unge EU-debutant har overfor TV2 udtalt, at hun håber, at det vil kunne komme Europas studerende til gavn, hvis hun kom i Europa-Parlamentet.

'Jeg vil arbejde hårdt for, at danske studerende også har gode udvekslingsmuligheder på den anden side af Brexit,' siger hun til mediet.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere