Afviser leder-post: Joachim B. peger på ung komet

Efter dramatisk spil i kulissen peger vraget Joachim B. Olsen på 27-årig ung komet

Joachim B. Olsen vil ikke være formand for Liberal Alliance - han peger i stedet på Alex Vanopslagh. Producer: Martin Lorentsen

Joachim B. Olsen afviser nu, at han er interesseret i posten som politisk leder i Liberal Alliance.

I stedet peger han på den 27-årige nyvalgte Alex Vanopslagh.

'Jeg havde egentlig håbet, at jeg ikke skulle kommentere på den proces, som forgår i LA nu. Derfor sagde jeg ingen kommentarer, da jeg blev ringet op. Men det tolkes der også på. Så lad mig slå fast: Jeg mener, at Alex Vanopslagh skal være politisk leder af Liberal Alliance. Alex har talentet og evnerne. Han har min fulde opbakning', skriver Joachim B. Olsen på Facebook.

Afvisningen kommer, efter Ekstra Bladet tidligere på dagen kunne fortælle, at ledende kræfter i LA har forsøgt at køre den vragede politiker i stilling som ny politisk leder efter LA's katastrofevalg og Anders Samuelsens exit som leder.

Joachim B. Olsen. Foto: Philip Davali Valg19 - 8. jun. 2019 - kl. 13:04 Kæmpe overraskelse: Vil gøre Joachim B. til LA-leder

Interne LA-kilder fortalte tidligere på dagen, at Joachim B. Olsen ville være en god leder, fordi han har en offentlig profil, som Alex Vanopslagh ikke har. Samtidig er Joachim B. ikke fedtet ind i regeringssamarbejdet, som sendte LA tæt på spærregrænsen ved valget, lød det fra internt hold.

Men nu peger den tidligere finansordfører for partiet altså på den helt nyvalgte Vanopslagh, der de seneste dage er blevet nævnt af flere som et varmt bud på en kommende leder.

Dermed bakker både Henrik Dahl og Joachim B. Olsen op om den 27-årige.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille afviste i går at være i spil som ny leder. Også partiets sidste folketingsmedlem, Ole Birk Olesen, har afvist at være kandidat.

243 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere