Bestemt Bertel: Når de skyder på os, skyder vi på dem!

Bertel Haarder erkender, at Venstres retorik mod Socialdemokratiet har været hård

Det kom som noget af en overraskelse for de fleste - Venstre-medlemmer inklusiv - da statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag annoncerede, at han er åben for at indgå et regeringssamarbejde med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Det pludselige retningsskifte kom på et tidspunkt, hvor valgkampen allerede var mere end en uge gammel, mens Løkkes nye bog - hvori han gør sig tankerne - blev til allerede tidligt på foråret.

Da partiets 'grand old man', Bertel Haarder, gæstede Ekstra Bladets valgprogram, ville vores politiske kommentator Henrik Qvortrup derfor gerne vide, hvorfor Lars Løkke ikke har foreslået en SV-regering før dette valg.

- Det kunne han også have gjort, men det er jo som bekendt svært at arbejde til begge sider, lød Bertel Haarders forklaring.

- Løkke sagde det her til bogen, før den nuværende situation opstod.

Se også: Løkkes valgbombe: Åbner for SV-regering

Haarder erkender dog, at den retorik, der har været fra Venstre mod Socialdemokratiet har været hård.

- Men når de skyder på os, skyder vi på dem.

Henrik Qvortrup køber imidlertid ikke Haarders udlægning af 'et samlet Venstre' med henvisning til den dårlige stemning mellem Lars Løkke og Kristian Jensen og blev i studiet suppleret af kommunikationsekspert Anna Thygesen.

- Kristian Jensen har heller ikke nogen interesse i at være imod alt, hvad Løkke gør. Men der er da klart et spil om, at der var usikkerhed om, hvorvidt han ville komme.

Valg19 - 17. maj. 2019 - kl. 17:44 Formands-krig: - Et spark i nosserne

På spørgsmålet, om det ikke er besynderligt, at Kristian Jensen ikke var informeret, svarede Bertel Haarder:

- Jeg tror ikke, Lars Løkke havde tænkt, at det ville blive konkluderet, at han ville have en SV-regering på den måde, som det er. Men om han lige kunne have løftet telefonen - jo det kunne han godt, svarer Bertel Haarder.

Intet formandsopgør i Venstre, mener Bertel.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere