Cepos advarer: Løkke har brugt rub og stub

Statsministeren og Venstre giver valgløfte om skattestop – men har brudt det otte gange i den nuværende valgperiode, viser Cepos-opgørelse

Henrik Qvortrup kommenterer her Løkkes skattestop-plan. Producer: Lasse Brøndal

Der var genbrug og gammel vin på nye flasker, da statsminister, Lars Løkke Rasmussen, søndag genlancerede Venstres valgløfte om skattestop. 

I sin tale i Bella Center lagde han ud med det gamle socialdemokratiske slogan fra 1960: ’Gør gode tider bedre’ – og lovede derefter, at Venstre går til valg på skattestop.

Se også: Løkke med stort løfte: Vil genindføre fuldt skattestop

Det blev ellers indført under V-statsminister, Anders Fogh, allerede i 2001 – og mange troede vel egentlig, at det lige siden har været Venstres politik.

Men en opgørelse fra Cepos viser, at Løkke-regeringen har brudt skattestoppet otte gange i den nuværende valgperiode – og i den liberale tænketank ærgrer man sig over, at Løkke med sit velfærdsløfte forleden på forhånd har ’brugt rub og stub’, så der ikke er råd til skattelettelser frem mod 2025. 

– Hvis Løkke vinder regeringsmagten igen, så håber jeg, at han håndhæver skattestoppet mere konsekvent end i den seneste valgperiode. Her var der ret mange smuttere, forklarer cheføkonom, Mads Lundby, fra Cepos.

Lænser boligejere
– Ejendomsværdiskatten er et eksempel på det. Det er licensaftalen også. Her har man skåret i personfradraget for at fjerne licensen, men på bundlinjen er der tale om en samlet skattestigning.

– I forhold til Anders Foghs gamle skattestop, så er der en forskel. Fogh sagde jo, at ejendomsværdiskatten ikke måtte stige i kroner og ører, men det må den altså godt fremover. Og så skriver Venstre også, at tobaksafgifterne gerne må sættes op. Der står jo næsten i udspillet, at der kommer højere tobaksafgifter, siger Mads Lundby.

Han glæder sig dog over skattestoppet, fordi det disciplinerer politikerne, så de ikke fristes til at forhøje skatter og afgifter i tide og utide. 

– Det er ærgerligt, at Løkke ikke også vil sænke skattetrykket. Men det er svært nu. Han havde et råderum på 21,5 milliarder kroner, da valget blev udskrevet. Han har allerede brugt 20,5 milliarder kroner på at ville forhøje det offentlige forbrug. Det er næsten rub og stub. Det kunne have været brugt til at sænke skatten, siger Mads Lundby, der kalder det en ’skæv prioritering’.

Cheføkonomen savner den gamle Løkke fra valgkampen i 2015, hvor den offentlige sektor skulle ’løbe længere på literen’.

Ekstra Bladets valgpanel er - med forskellige bevæggrunde - heller ikke super imponeret af Venstres seneste valgpåfund. Deres vurderinger kan du læse herunder. 

Løkke gav søndag et valgløfte om et skattestop. Men skattestoppet, som Venstre har stået for siden 2001, er allerede gennemhullet flere gange i den nuværende valgperiode. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix Valg19 - 12. maj. 2019 - kl. 16:28 Engell om Løkke-løfte: Iskold skulder til Samuelsen og Pape

Det er noget valgflæsk

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

– Selvfølgelig vil vi alle sammen godt have mere velfærd, uden det skal koste noget. Og selvfølgelig synes den brede vælgergruppe også, at det er meget rart at vide, hvad man skal betale i skat de næste fire år. Men i virkeligheden tror jeg ikke på det, siger sygeplejerske, Dorthe Reib, fra Fredensborg.

Med sit eget kendskab til sundhedsområdet anser hun dog ikke Venstres skattestop som en realistisk mulighed. 

– Jeg kan ikke se, hvordan det skal fungere. Så ved jeg godt, at Lars Løkke forleden kom med et velfærdsudspil. Der talte han om 69 milliarder, som jo så viser sig ikke at være 69 milliarder, men er noget andet … Så jeg har det sådan, at det er noget valgflæsk, siger hun med henvisning til, at Venstre for en lille uge siden lovede at bruge 69 milliarder mere på velfærd. 

Der var dog tale om en talfinte, så det korrekte tal i 2025 ’blot’ var 20,5 milliarder kroner årligt. 

– Der mangler noget ærlighed. Man skal ikke prøve at forblinde og fordumme vælgerne med nogle fantastiske udmeldinger, siger Dorthe Reib.

Stop de regnearksakrobater

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

Den selvstændige fisker, Hans Jacob Jensen, fra Kerteminde lader sig ikke imponere over hverken skattestop eller velfærdsudspil. 

Han så helst en markant reduceret statslig sektor. 

– Danmark er havnet i et strukturelt problem, hvor de der regnearksakrobater i styrelser og ministerier ikke kan hente flere penge. 

 – Hvis sygeplejersker, pædagoger og fiskere kunne slippe for at servicere statens 200.000 ansatte med et virvar af oplysninger, så ville der blive frigjort rå mængder af arbejdskraft til det, vi er gode til, siger han. Dermed kunne man også sætte skatten ned.

– Private virksomheder kan godt effektivisere løbende, så det kan man også i det offentlige. Der skal gøres op med den regnedrenge-ånd, der hersker i staten. 

– Det er da er useriøst, at de åbenbart er ude af stand til at opkræve eksempelvis registreringsafgifter og gæld til det offentlige. Man fatter jo slet ikke, hvor dårligt ledet Skat har været. Og der er andre styrelser, som har været lige så elendigt ledet, fastslår han.

Desperat stemmefiskeri

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

– De lovede jo også skattestop ved sidste valg, så vidt jeg husker. Alt hvad statsministeren gør og siger lige nu, virker som om, at han desperat fisker efter stemmer. Det er lidt utroværdigt, siger Iman Mansour Nielsen, der er skolelærer i Aalborg.

– Konservative og LA vil nok kræve skattelettelser og ikke bare skattestop. Så måske skulle Venstre hellere samarbejde med Socialdemokratiet. Det er ikke så tosset en ide. Jeg ved godt, at det ikke gik så godt, dengang de var i regering sammen, siger hun med henvisning til SV-regeringen fra 1978, der brød sammen efter 14 måneder.

– Men tiden har ændret sig. Det ville i mine øjne være en god ide. Så kan vi undvære Dansk Folkeparti, lyder det fra Iman Mansour Nielsen, som heller ikke er imponeret over Løkkes velfærdsudspil med et offentligt forbrug på niveau med det, som S og DF ønsker: 

– Vi snakker jo ikke om forbedringer af velfærden. Med eksempelvis flere ældre, så er det reelt bare et forsøg på at fastholde det samme niveau som i dag. 

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere