Dårligt nyt fra Mette F.

Forhandlingerne om en ny regering kommer til at vare længe, fortæller Mette Frederiksen

Det kommer tilsyneladende til at tage lang tid, før den nye regering står klar. Video: Kenneth Meyer

Der kommer ikke til at være mange dage at fejre sejrens sødme i for de vindende partier efter valgkampen.

For i og med rovet skal deles, skal der forhandles om, hvem der får hvad. Således kunne Socialdemokratiets formand og kongelig undersøger, Mette Frederiksen, berette, at det kommer til at tage sin tid at danne en regering.

- Det, vi har oplevet i dag er jo ikke politisk enighed, men en god og konstruktiv tone fra alle, sagde hun efter den første forhandlingsdag.

Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, gjorde sig heller ikke håb om at stikke pusselankerne i poolen lige foreløbig.

- I det her tempo tager det lang tid, sagde han.

Ingen pauser
Ekstra Bladets politiske journalist James Kristoffer Miles stod klar, da Mette Frederiksen kom ud af forhandlingslokalet. Hun kunne røbe, at hun i hvert fald ikke har lagt sommerferieplaner.

- Jeg har i hvert fald ikke andre planer end at passe mit arbejde, sagde hun.

Det lader desuden til, at det ikke engang kan blive til en pinseferie for valgets vindere.

- De mødes igen fra morgenstunden, hvor de rigtige forhandlinger begynder. I morgen er det de to grønlandske partier og de røde partier, som møder op én efter én. Vi ved ikke endnu, hvor lange de møder kommer til at være, men det kan godt begynde at trække ud.

- Der er planlagt forhandlinger i hele pinsen. Der kommer ikke til at være nogen pausedage i begyndelsen, siger James Kristoffer Miles.

677 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere