Dansk Folkeflugt: 'Det gule Danmark' vender ryggen til Tulle

Dansk Folkeparti ser ved det forestående valg ud til at få en lussing af vælgerne i Sønderjylland, der for fire år siden sikrede partiets hidtil bedste valgresultat

Ekstra Bladet har været en tur i 'Tulleland' for at tage temperaturen på opbakningen til partiet, der overraskede ved det seneste folketingsvalg. Foto: Anders Brohus
Ekstra Bladet har været en tur i 'Tulleland' for at tage temperaturen på opbakningen til partiet, der overraskede ved det seneste folketingsvalg. Foto: Anders Brohus

I 2015 slugte Dansk Folkeparti så mange stemmer i Syd- og Sønderjylland, at landsdelen blev døbt ’det gule Danmark’.

Nu peger meningsmålingerne i retning af, at partiet kan se frem til en ordentlig lussing fra de sønderjyske vælgere ved det forestående valg.

For fire år siden stemte 28,4 procent af de sønderjyske vælgere på Dansk Folkeparti, men til det kommende valg står partiet kun til at få 15,5 procent af stemmerne, viser en meningsmåling, Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken.

Tulle efterladt af sine egne
En af de vælgere, som har besluttet sig for at vende DF ryggen, er 67-årige Vagn Knudsen fra byen Thyregod, hvor også Kristian Thulesen Dahl bor til dagligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vagn Knudsen har besluttet sig for at stemme på et andet parti end DF. Foto: Anders Brohus
Vagn Knudsen har besluttet sig for at stemme på et andet parti end DF. Foto: Anders Brohus
 

Her gik hele 48,7 procent af stemmerne i 2015 gik til Dansk Folkeparti, men i år skal partiet ikke regne med at få en stemme fra Vagn Knudsen, der i stedet har tænkt sig at sætte sit kryds hos konkurrenten fra Nye Borgerlige.

‘Det er ikke trygt’ Det sker blandt andet i protest mod, at DF ikke har gjort nok for de ældre, forklarer han.

- Jeg ved ikke, hvor meget DF har gjort for den ældre generation, når det kommer til stykket. I min alder begynder man at tænke mere på den slags. Jeg synes, de talte meget om ældre tidligere, men det er som om, at det er de holdt lidt op med, siger han og understreger, at han stadig er enig i meget af partiets politik, særligt når det gælder udlændingepolitikken og grænsekontrol.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vagn Knudsen mener, at grænsekontrollen og udlændingepolitik er vigtig. Foto: Anders Brohus
Vagn Knudsen mener, at grænsekontrollen og udlændingepolitik er vigtig. Foto: Anders Brohus
 

- Hver uge, når jeg slår avisen op, kan man læse om, at kassevogne eller huse er blevet tømt. Det er ikke trygt, at der er så frit, også selvom jeg godt ved, at man ikke kan holde alle de uønskede gæster ude. Jeg tror dog, at grænsekontrollen kan reducere antallet, siger han.

‘Hun er mere standhaftig’
Når det gælder udlændingepolitikken har Pernille Vermund været mere klar i spyttet end Kristian Thulesen Dahl, og det er en af grundene til, at Vagn Knudsen agter at skifte parti.

- Jeg synes, hun er mere standhaftig på udlændingeområdet og har større gennemslagskraft. Om hun så kan få gennemført tingene, det vil vise sig, siger Vagn Knudsen, der dog er langt fra enig i Nye Borgerliges økonomiske politik, der blandt andet indeholder store skattelettelser.

- Jeg bifalder bestemt ikke skattelettelser, for de penge kunne man bruge bedre på eksempelvis hjemmeplejen. Jeg kender en her i Thyregod, der får gjort sit hjem rent i 14 minutter hver 14. Dag. Det er ikke godt nok, og det skulle DF have kæmpet hårdere for.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tulle om dalende opbakning: - Det vil jeg ikke bortforklare
Ekstra Bladet har spurgt Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om hans reaktion på, hvad der ser ud til at blive en sønderjysk vælgerflugt.

- I havde et historisk godt valg sidst, hvor I blandt andet fik 28,4 procent af stemmerne i Sydjylland. I seneste måling er I i samme område rykket helt ned på 15,5 procent, altså næsten halveret. Hvorfor tror du, at I er faldet i unåde hos de sydjyske vælgere?

- Der er gudskelov stadig mange, der vil stemme på os, men vi kommer fra et ekstraordinært højt niveau. Vores målinger nu er en del lavere, men det vil jeg ikke bortforklare. Det tilskriver jeg også i høj grad de to nye partier. Vi skal være tro for det, vi står for, og at vi vinder troværdighedskampen på, at folk ved, hvor de har os.

- Nu siger du troværdighed, og siden sidste valgperiode har der været en del sager i dit eget parti. Man kan nævne Meld og Feld-sagen, omfartsvejen ved Mariager og Radio24syv. Har det haft nogen indflydelse på vælgernes valg?

- Meld og Feld-sagen havde en indflydelse. Jeg tror, de andre ting mere er et spørgsmål om, at når man er inde i en selvforstærkende tid. Vi har haft nogle år, hvor stemningen var med os hele vejen, men nu er vi en periode, hvor stemningen er imod os.

- Samtidig har der meget uvant lydt kritik fra jeres eget bagland i forhold til, at I ikke har været markante nok i valgperioden. Det ser ud til, at I får færre mandater ved det her valg, hvilket må betyde mindre indflydelse. Hvad tænker du om det?

- Mandater og graden af indflydelse behøver ikke altid at være én-til-én. Vi har ofte talt om, at Radikale Venstre har styret Danmark i hundrede år med få mandater, fordi de har været dygtige til at placere sig. Det er et spørgsmål, om vi er dygtige til vores håndværk.

- Men vil færre mandater ikke resultere i mindre indflydelse og derigennem, at I får mindre politik igennem?

- Jo, det er soleklart, at et parti, der får færre mandater, vil få sværere med at sætte sig igennem.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

‘DF mister kunder på grund af Vermund og Paludan’
Ekstra Bladet er kørt en tur rundt i den sydjyske storkreds for at spørge borgerne om, hvad der ligger bag den faldende opbakning til Dansk Folkeparti, der for blot fire år siden fik hver tredje stemme i området.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Trine Bracht mener, at Dansk Folkeparti er faldet lidt af på den. Foto: Anders Brohus
Trine Bracht mener, at Dansk Folkeparti er faldet lidt af på den. Foto: Anders Brohus
 

Trine Bracht, 26 år, Øster Højst
- Jeg synes, at de er faldet lidt af på de ting, partiet stod for før, for eksempel danskhed. I 2015 stemte jeg på Konservative, og jeg tror heller ikke min stemme kommer til at gå til DF denne gang. Jeg er i tvivl om grænsekontrollen, for på den ene side skaber den tryghed, men på den anden side begrænser den bevægeligheden i grænselandet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Elisabeth Hansen mener ikke, at DF's menneskesyn stemmer overens med hendes eget. Foto: Anders Brohus
Elisabeth Hansen mener ikke, at DF's menneskesyn stemmer overens med hendes eget. Foto: Anders Brohus
 

Elisabeth Hansen, 39 år, Øster Højst
- Jeg stemte ikke DF i 2015 og det kommer jeg heller ikke til i år, for deres politik stemmer ikke overens med mit menneskesyn. Jeg er uenig i, at vi skal have grænsekontrol, og jeg mener, at vi bør tage imod de flygtninge, som har brug for hjælp. Jeg tror, at vælgerne nu straffer DF, fordi de svigtede ved ikke at gå med i regering, da chancen var der.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Søren Struck stemmer altid på Dansk Folkeparti, og det ændrer sig ikke ved det kommende folketingsvalg. Foto: Anders Brohus
Søren Struck stemmer altid på Dansk Folkeparti, og det ændrer sig ikke ved det kommende folketingsvalg. Foto: Anders Brohus
 

Søren Struck, 57 år, Øster Højst
- De har ikke været gode nok til at følge op på det, de lovede, men i stedet været alt for fleksible. Nu har vi så fået Paludan på banen, og han ser ud til at have ben i næsen. Han tør sige de ting, vi andre ikke siger. Når det er sagt, så flytter jeg ikke min stemme fra DF, som jeg altid har stemt på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nikolaj Truelsen mener, at man skal gå hårdere til udlændingene. Foto: Anders Brohus
Nikolaj Truelsen mener, at man skal gå hårdere til udlændingene. Foto: Anders Brohus
 

Nikolaj Truelsen, 86 år, Süder Lügum
- Jeg tror, at DF mister kunder på grund af Vermund og Paludan, for de sætter kursen. En stor portion af os ældre synes, at man burde gå lidt hårdere til værks i forhold til udlændinge. Jeg har stadig tænkt mig at stemme DF, for dem kender jeg, men jeg kan faktisk godt forstå sådan en som Paludan.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicole Bruhn regner med at stemme på Dansk Folkeparti igen, ligesom hun gjorde ved det seneste folketingsvalg. Foto: Anders Brohus
Nicole Bruhn regner med at stemme på Dansk Folkeparti igen, ligesom hun gjorde ved det seneste folketingsvalg. Foto: Anders Brohus
 

Nicole Bruhn, 37 år, sælger i en grænsebutik
- Jeg stemte DF sidst, og det gør jeg også igen. Jeg kan godt lide, at de forsøger at sørge for, at det ikke bliver for åbent, for ellers løber det løbsk. Så længe der ikke er arbejdspladser til alle os, så synes jeg, vi skal slå bremserne i, for ellers giver det kun ballade.

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere